Fuldt Flor Festival 2018

16 jun 2018 kl. 10:00 - 17 jun 2018 kl. 05:00

Flors Alle 1, Flors Alle 1, 6630 Rødding


Velkommen til Fuldt Flor Festival 2018!

Fuldt Flor er en festival arrangeret af Rødding Højskole, der bliver afholdt for første gang lørdag d. 16. juni 2018.

Festivalen foregår på højskolen, og det bliver en dag fyldt med oplevelser og aktiviteter for børn, unge og familier. Programmet bliver offentliggjort løbende, men kommer bl.a. til at indeholde børneaktiviteter, koncerter, art perfomances og litteraturoplæsninger.


STORE SCENE (MUSIK)

11.00 - 11.30
Rødding Højskoles musikhold (loungejazz)

13.45 - 14.15
Nick Senior (americana)

14.45 - 15.30
Jacques Beauvais (progressiv fusionsjazz)

16.00 - 16.45
Moebius (funk/rock)

20.30 - 21.15
KLIPO (elektro-pop)

21.45 - 20.30
BONSAI (hip-hop)

23.00 - 23.45
Cousin (pop)

00.15 - 01.15
Thorsted Band (balle)

01.45 - 02.30
Hispotalet (rapkollektiv)


LILLE SCENE (ANDET)

12.00 - 13.00
Kroppens politik (debat)

13.00 - 13.45
PrehnRamløse (impro-teater)

14.15 - 14.45
Oplæsning fra Rødding Højskoles skriveværksted


KUNST BLANDT TRÆERNE

13.00 - 16.00
Bodil Gardner (patchwork billedtæppeworkshop)

13.00 - 16.00
Croquis-workshop.

Hele dagen vil der være udstillinger fra skolens fag; Foto, Tegning samt mørkekammeret


ALLE er inviterede, og det er muligt at købe en dagsbillet (50 kr.) eller en weekendbillet (150 kr.).Weekendbilletten inkluderer aftensmad fredag, morgenmad lørdag, brunch søndag samt overnatning i enten sovesal eller telt.


Mere information om festivalens koncept:

Fuldt Flor Festival har sin debut på Rødding Højskole d. 16. juni denne sommer. Det er en non-profit kulturfestival arrangeret af højskolens elever med hjælp fra frivillige. Ambitionen er at skabe et rum, hvor der er plads til mangfoldighed og fællesskab, og vi håber på at kunne videregive den åbenhed, vi møder på højskolen og i lokalsamfundet. Derfor vil programmet byde på mange forskellige kunstnere og udtryksformer, og vi inviterer også festivalens gæster til aktivt at deltage og bidrage. Programmet spænder fra underholdning og leg for børn og barnlige sjæle til fest og musik for de danseglade. Den afholdes på Danmarks første højskole, hvis skønne naturomgivelser danner rammerne, som vi ønsker at værne om. Derfor har vi en interesse i at være bevidste om bæredygtighed og miljø.

Vores ønske er at skabe en tilbagevendende festival med fokus på mangfoldig kulturudfoldelse. Alle de kunstnere, der bidrager til festivalen, har en tilknytning til enten højskolen eller højskolens elever. Vi ønsker at give en scene til nyopstartede kunstnere. Dermed håber vi på at præsentere festivalgæsterne for kulturindslag, de ellers ikke ville have opsøgt selv eller have haft mulighed for at opsøge. Dette møde ønsker vi også opstår blandt festivalgæsterne på tværs af interesser, baggrund og alder. Man får mulighed for i fællesskab at opleve festivalen, dele den og være med til at skabe den.

Vi glæder os til at se jer til Fuldt Flor Festival!

Dagsbillet

Salg lukket


Weekendbillet

Salg lukket