Fyraftensjazz Horsens

10 aug 2018 kl. 16:00 - 19:00

Restaurant Børsen, Lichtenbergsgade 10, 8700 Horsens


Fredag den 10. august 2018 kl.16 kan man på Børsen i Horsens opleve swingende jazzmusik af højeste karat, når saxofonisterne Jesper Thilo og Finn Odderskov mødes - både i fordragelig samklang OG til gnistrende tenor-battle. Begge er de ubestridte sax-mestre og højt estimerede musikere i Danmark såvel som internationalt.

De to hovedsolister komplimenteres af en trio bestående af den prisbelønnede københavnske pianist Søren Kristiansen, samt fra Aarhus Jesper Carlsen på bas og Jørn Okbo på trommer.


Med disse fem drevne svende ved roret gelejdes publikum sikkert gennem dagens repertoire, der plukkes fra en perlerække af jazzens swingende klassikere - melodier gjort til evergreens af Ben Webster, Lester Young, Coleman Hawkins, Louis Armstrong, Fats Waller, Count Basie og Duke Ellington.

Med andre ord...

der bydes på topklasse jazz med en oplagt kvintet, der altid leverer den ægte vare - plus den ekstra tant og fjas, musikken så rigeligt fortjener.

Anything can happen on a Friday!

Billet

DKK 100,00 + DKK 12,49 gebyr


Håndmadder 4stk.

DKK 50,00 + DKK 8,74 gebyr