Fyraftensmøde for Svendborgs kommunes medarbejdere om senfølger efter seksuelle overgreb. Mød Kvistens Task Force.

07 jun 2018 kl. 15:00 - 17:00

Svendborg Sundhedshus , Hulgade 9, 5700 Svendborg


Den landsdækkende organisation Kvisten inviterer, i samarbejde med Svendborg Kommune, til fyraftensmøde for relevante medarbejdere, om senfølger efter seksuelle overgreb.
Mødet har til hensigt at klæde professionelle medarbejdere i kommunalt regi på, til at møde ofre for seksuelle overgreb med senfølger på bedst mulig vis, herunder at spotte tegn på senfølger.

Kvistens Taskforce, en gruppe af mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil fortælle om deres erfaringer med at leve med senfølger, om hvordan de er kommet videre, og om deres helt konkrete oplevelser af at sidde overfor professionelle i forskellige sammenhænge.

Det er fortsat vældig tabubelagt at være offer for et seksuelt overgreb, og Kvistens erfaring er, at behandling, enten i individuel terapi eller i gruppe, har en markant forbedrende effekt på det enkelte offers mentale sundhed og livskvalitet.

Mødet vil også indeholde information fra Kvisten om organisationen, Kvistens nye tilbud i Svendborg om gratis terapi til voksne mænd og kvinder der har været ofre for seksuelle overgreb, og fagligheden bag den terapeutiske behandling.

fyraftensmøde om senfølger

DKK 0,00 + DKK 0,00 gebyr