G.F.Händels MESSIAS

30 nov 2019 kl. 19:30 - 22:00

Gentofte Kirke, Gentoftegade 21, 2820 Gentofte

Georg Friedrich Händel MESSIAS I-III
Koncertmester · Hannah Tibell, dirigent · Ruben Munk

At gå til en Messias-koncert i december måned, har udviklet sig til at være en festlig tradition for mange. Händels musikalske fortælling om Messias, der starter med profetien, hans fødsel, og til sidst hans død og opstandelse, er evig aktuel, og af en sådan kvalitet at både publikum og de medvirkende glæder sig over mesterværket gang på gang. 

Koret består af 12 professionelle sangere fra hele Norden der også synger solistpartierne, og som koncertmester for orkesteret er den internationale og knivskarpe violinist Hannah Tibell. Det hele ledes af dirigent og barokfortolker Ruben Munk der samler de musikalske tråde, og fører os igennem de tre dele værker består af, indledt med den dramatiske overture til det storslåede Amen-afslutningskor.

Om Christian IV’s Vokalensemble: Ensemblet er opkaldt efter den danske musikelskende konge, og blev dannet af dirigent Ruben Munk i 2005, og har med Christian IV´s Barokensemble opført mange af de store værker af Bach og Händel. Sangerne er uddannet på konservatoriet og operaakademiet og stammer fra Danmark, Norge, Sverige og Island. De har som ambition at dyrke korsang på et internationalt niveau, samtidig med at de naturligt indgår som solister i produktionerne.