Gå hjem-møde: Økonomi i medierne - kan journalisterne følge med?

26 feb 2020 kl. 16:00 - 17:30

Emdrupvej 72, 2400 København

Mød Magnus Barsøe og Bo Nielsen, når vi sætter de to kloge hoveder sammen for at diskutere dækningen af dansk økonomi i medierne. Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig her på Billetto.

Er bundniveauet for økonomisk journalistik i de brede medier for lavt? Er det kun Finansministeriets blik på økonomien, der kommer frem i medierne? Er den økonomiske journalistik for kritisk eller ukritisk? Og hvor er den økonomiske mediedækning på vej hen? Er klimaøkonomi ved at blive et hverdagsemne i danske medier?

Disse spørgsmål er blandt emnerne, når vi tager temperaturen på den økonomiske journalistik d. 26. februar.

Vi skal høre eksempler på, hvornår journalister og medier godt kan finde ud af at dække økonomi, og hvornår de ikke kan finde ud af det. Og tale lidt om, hvordan medierne måske bliver bedre til det? Det bliver meganørdet og sjovt - og så er der gratis kage.

DU MØDER

Magnus Barsøe er debatredaktør på Politiken, tidligere journalist på Finans og forfatter til bogen Gud bevare afdragsfriheden.

Bo Nielsen er uddannet økonom, redaktør på Finans og har dækket økonomistof for JP i rigtig mange år.

Magnus Barsøe og Bo Nielsen er enige om én ting: De er rigtig gode til at være uenige. Og det vil helt sikkert lede til nogle ganske underholdende diskussioner.

Slagets gang styres af Poul Thøis Madsen, lektor i samfundsøkonomi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

ALLE ER VELKOMMEN

Kom og vær med, hvis du vil blive klogere på økonomi og journalistik.

Arrangementet er for dig, der er journalist, eller dig der er studerende inden for journalistik, medier eller samfundsvidenskab.

TILMELDING NØDVENDIG

Det er afgørende for os, at der er kaffe og kage nok til alle ☕️🍰 . Derfor skal du sørge for at tilmelde dig (gratis) via eventet her på Billetto.

DATO

Onsdag d. 26. februar 2020 kl. 16.00-17.30. Vi serverer lidt kage og kaffe undervejs.

STED

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København. Emdrupvej 72, 2400 Kbh NV.

BLIV KLOGERE PÅ ØKONOMI

Til april holder vi endnu engang efteruddannelseskurset for journalister Forstå nationaløkonomi - uden at være økonom. På kurset får du styr på mekanismerne i dansk økonomisk politik. Denne gang bliver kurset med et stærkt fokus på klimaøkonomi, og hvordan vi skal få råd til den grønne omstilling. Du får unik adgang til centrale ministre, politikere, embedsmænd og interessenter, der giver dig viden og inspiration til at lave historier om de reelle årsager bag de dagsaktuelle historier. 

Læs mere om kurset Forstå nationaløkonomi - uden at være økonom.