Gadens Stemmer - Christianshavn

31 aug 2019 kl. 11:00 - 12:30

Broen på Torvegade bag Christianshavns metro, , 1400 København K.

Det her er ikke nogen traditionel byvandring! Det er en helt unik byvandring med et menneske, som har levet et liv på kanten af samfundet, som du bliver budt indenfor i. 

Guiderne hos Gadens Stemmer fortæller om deres eget liv, hver byvandring er derfor forskellig. Vi fortæller om tabuiserede emner såsom stofmisbrug, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Vi håber at se jer ude i virkeligheden!


Dagens guide på Christianshavn præsenterer sig selv:
Mit navn er Lars Rs, jeg er vokset op på Amager i en normalt velfungerende arbejderfamilie, da jeg var 10 år blev vores familie ramt af et lyn af smerte, som bl.a. gjorde, at jeg foretog nogle uheldige livsvalg. Jeg endte med at blive gadejunkie på Vesterbro og at sidde sammenlagt 11 år i fængsel.

På denne byvandring fortæller jeg om min barndom og ungdom på Christianshavn i 80'erne. Det var en helt anden tid, og hvis du tror, at Christiania er lovløs i dag - så skal du bare høre om dengang! Jeg var 10 år første gang, at jeg røg en joint. Jeg var 11 år første gang, at jeg stjal en bil. Jeg var 12 år første gang, at jeg fik en kæreste. Jeg fortæller om Christiania fra mit perspektiv - vi skal ikke derind, men vi skal rundt på de stræder og gader, hvor jeg voksede op med hash, speed, vodka, rockere, vold og ballade.

For at se billede af Lars, så du kan genkende ham på byvandringen, tryk HER

Kunderne siger:
JA!! En fuldstændig fantastisk og ægte oplevelse. Lars der går på Christianshavn er en fantastisk formidler. Det var sindssygt spændende og ramte helt ind i sjælen. Tak for en anderledes oplevelse vi sent vil glemme. 
Kun de varmest anbefalinger herfra!
Kristina H., april 2019

Billet UDSOLGT