DKK 149,00
Det her er ikke nogen traditionel byvandring! Det er en helt unik byvandring med et menneske, som har levet et liv på kanten af samfundet, som du bliver budt indenfor i.
Guiderne hos Gadens Stemmer fortæller om deres eget liv, hver byvandring er derfor forskellig. Vi fortæller om tabuiserede emner såsom stofmisbrug, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Vi håber at se jer ude i virkeligheden!
Dagens guide i Indre by præsenterer sig selv:
Hej jeg hedder Nugga, jeg er i tyverne. Min historie handler om stoffer, selvskade og om at være institutionsbarn. Jeg har haft en meget kaotisk barndom og ungdom, man kan sige, at jeg er vokset op i systemet. Jeg har været anbragt i ni år på døgninstitutioner. Jeg blev set som den stereotype ballademager - hende pigen, som ingen forældre ønskede at deres børn hang ud med, hende der ingen fremtid havde og sidst men ikke mindst hende ingen troede på. Men det ændrede sig, og det vil jeg fortælle om på min tur.
I vil komme til at høre om alt fra, hvordan man starter med at tage stoffer som 11-12 årig til, hvordan det er at bo på et krisecenter alt i mens vi går i indre Københavns gader. Min fortælling handler meget om, hvordan jeg har erstattet den ene afhængighed med den anden og været bange for at give slip på alt det dårlige. Jeg vil give jer et indblik i, hvordan ungdomslivet kan se ud i Københavns natteliv. I er meget velkomne til at stille spørgsmål undervejs.
Formålet med min tur er at give jer et indblik i, hvorfor nogle unge i en periode tager alle de forkerte valg i livet. Jeg håber, at min historie kan sætte tingene i perspektiv og skabe et håb for, at selvom det ser sort ud, kan det godt blive bedre.
For at se billede af Nugga, så du kan genkende hende på byvandringen, tryk HER
Kunderne siger:
Nugga gav et fantastisk indblik i det liv hun har levet indtil nu. Meget levende, rørende og en super fortæller
Helle B. K. dec. 2019
Gadens Stemmer kender gaderne som ingen andre. Her er billetsalget til vores åbne ture, vi arrangerer også private byvandringer i København, Vejle og Faxe - send os en mail på booking@gadensstemmer.dk for at høre mere.
Jarmers Plads, (Ved indgangen til H. C. Ørstedsparken), 1551 København V
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .