Gadens Stemmer - Vejle

02 nov 2019 kl. 11:00 - 12:30

Vejle, Rådhustorvet, 7100 Vejle

Det her er ikke nogen traditionel byvandring! Det er en helt unik byvandring med et menneske, som har levet et liv på kanten af samfundet, som du bliver budt indenfor i. 

Guiderne hos Gadens Stemmer fortæller om deres eget liv, hver byvandring er derfor forskellig. Vi fortæller om tabuiserede emner såsom stofmisbrug, psykisk sårbarhed og hjemløshed. Vi ses ude i virkeligheden!


Dagens guide i Vejle præsenterer sig selv:
Hej jeg hedder Henrik og er i 50'erne og stod på gaden for første gang allerede som 14-årig. Jeg er opvokset ved mine bedsteforældre, men blev smidt ud, da min bedstemor døde, og der kom en ny kvinde i huset, som det ikke lige fungerede med. Jeg kom i stedet ud at sejle og fik senere med god hjælp fra Kolding Kommune en uddannelse og senere job på Vejle Havn. Et smadret knæ satte en stoppe for arbejdet og blev begyndelsen til en nedtur af de helt store, hvor stofferne var det, der styrede mit liv. Først de lægeordinerede smertestillede, men da lægen ikke længere ville udskrive dem, og afhængigheden var der endnu, så fortsatte misbruget på samfundets skyggeside.

Heldigvis er det nu lykkes for mig at kvitte stofferne, og jeg har været stoffri i to år. Nu går energien med at tale de hjemløses sag som næstformand i de hjemløses landsorganisation SAND og som næstformand i Vejle Udsatteråd. Og nu er jeg også guide på byvandringer i Vejle for Gadens Stemmer.


For at se billede af Henrik, så du kan genkende ham på byvandringen, tryk HER