Gasolin’-rundvisning

03 nov 2019 kl. 14:00 - 15:00

Ragnarock - Museet for pop, rock og ungdomskultur, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Tag med på en tidsrejse tilbage til Christianshavn i sensommeren 1969, hvor Wili, Søren, Franz og Kim startede som fire slumstormere fra Sofiegården, og endte med til sammen at udgøre Danmarks største rockband.

På turen rundt i udstillingen får du historien om, hvordan de ambitiøse og hårdtarbejdende Gassere mødte hinanden og kæmpede sammen for at nå til tops. Bandet eksisterede knap et årti, men til trods for dets korte levetid, synger både gamle såvel som unge stadig med på deres sange den dag i dag. Udstillingen dykker ned i de 9 år bandet eksisterede, og giver en levende fortælling om de drømme og det sammenhold, der bandt Gasolin’ sammen på godt og ondt.

Der er et begrænset antal billetter til rundvisningen. Du sikrer dig billet til rundvisningen ved på forhånd at købe entrébillet til udstillingen via billetto.dk. Billetten dækker således både entré til udstillingen (95 kr.) og rundvisning (gratis).

Tid, Pris, Sted:
3. november kl. 14:00-15:00
Rundvisningen er gratis, når entrébillet til museet er betalt
Køb din billet til entré + rundvisning på billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Billet (entré + rundvisning) VOKSEN UDSOLGT