Gudesmuk slow cinema-odysse, der gennem en kæderække af tilfældige møder og hændelser og via gudesmukke billeder fra et frådende og frodigt vietnamesisk klima ender med at stille spørgsmålet: Hvad skal man leve for?

Et færdselsuheld midt i Saigon sætter gang i en kædereaktion for den unge mand Thien. For i uheldet dør hans svigerinde, hvilket betyder, at Thien må overtage ansvaret for hendes 5-årige søn. Både nevøen og liget af drengens mor tager han med ud af storbyen og tilbage til den lille junglelandsby, hvor de kommer fra. Den geografiske rejse bliver begyndelsen til en rejse i Thien selv, for ude af byen møder han mennesker, der får ham til at stille spørgsmål til sin egen overbevisning om livets formål og vigtigheden af at tro. Ritualer, katolicisme, nonner, minder, lyster, ting, der måske, måske ikke, finder sted, fortid, nutid, virkelighed, drøm, skæbne og død blandes sammen i en stor pærevælling i filmen, hvis titel refererer til mennesker, der er fanget i jagten på anerkendelse og materiel velstand og kun kan undslippe ved at kredse om spørgsmålet: Hvad skal man leve for?

’Inside the Yellow Cocoon Shell’ vandt Golden Camera-prisen for bedste debutfilm på filmfestivalen i Cannes sidste år. Den er en slow cinema-perle klædt i lange uafbrudte skud og flydende kamerabevægelser, som lægger sig i forlængelse af andre store asiatiske instruktører som Tsai Ming-liang og Apichatpong Weerasethakul. En gudesmuk meditation, der belønner den tålmodige seer, der lader sig give hen og føre med på den spirituelle rejse ind i det dybgrønne, frodige og mystiske og mytiske vietnamesiske landskab.