Rørende og usentimental fransk debutdrama, der på empatisk vis følger en kræftsyg ung mand, der låser sig selv ude og over tre døgn driver gennem Paris’ gader og leder efter glimt af håb midt i sit livs største krise.

Den unge Nino har mistet nøglerne til sin lejlighed. Og oveni det var han tidligere på dagen ved lægen for at få foretaget et rutinetjek, men det tjek endte med, at han blev diagnosticeret med kræft. Den nyhed absorberer Nino i stilhed, bortset fra et enkelt spørgsmål om, hvad stor chancen er for han dør (ikke for at han overlever). Grundet sin unge alder bliver Nino prioriteret i sundhedssystemet, og han kan derfor allerede begynde i behandling tre dage senere. En behandling, der dog vil betyde, at han ikke vil kunne få børn. Men indtil da må den tøvende og introverte unge mand vandre hvileløst og anonymt gennem Paris’ gader, hvor livet bare forsætter, i en søgen på både sine nøgler og en mening med den uendelige og åbne fremtid, der nu pludselig er i gang med at lukke sine døre for ham.

Det er i det tre dage lange tidsrum mellem to så livsdefinerende yderpunkter, at den subtile Nino udspiller sig. Det er en håbefuld refleksion over livets pludselige forgængelighed, men også over dets mange pludselige gaver, og hvordan døden kan hjælpe en med at leve. Et elegant storbyportræt og et rørende menneskeportræt, der vækker minder om norske Joachim Triers ensomme vandrer i Oslo, 31. august, trukket gennem et fransk nybølgefilter.