Gilgamesh - en forestilling af Hotel Pro Forma

07 apr 2019 kl. 15:30 - 17:15

Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

Gilgamesh - en forestilling af Hotel Pro Forma
Der er tyranni, eventyr, kærlighed, sorg og jagten efter udødelighed på programmet, når Hotel Pro Forma fortæller verdens ældste historie, Gilgamesh, i ord og musik på Glyptoteket. Forestillingen er en musikalsk vandring med tableauer skabt til de 15 udstillingssale omkring festsalen i Ny Carlsberg Glyptotek.

Det klassiske epos om Kong Gilgamesh blev nedskrevet med kileskrift i lertavler for 4.000 år siden i oldtidens Mesopotamien. Siden har fortællingen som en litterær ildkugle brændt sig vej gennem verdenshistorien.

Nu har digter Morten Søndergaard gendigtet fortællingen på dansk i samarbejde med assyriolog og Ph.d.-stipendiat Sophus Helle, hvis nyoversættelse udgives af forlaget Gyldendal samtidigt med forestillingens premiere.

Medvirkende
Skuespiller Niels Anders Thorn
Rapper Manus Bell
Performer Sara Emilie Anker-Møller
Live musik af Figura Ensemble
Scenografi af Kirsten Dehlholm, Barbora Skaburske og Atelier Hotel Pro Forma

    Program følger.

    Om Hotel Pro Forma
    Efter en årrække med høj international aktivitet er Hotel Pro Forma nu både tilbage på dansk grund og på Ny Carlsberg Glyptotek. Netop på Glyptoteket har Kirsten Dehlholm tidligere, i perioden 1978-92, skabt fem legendariske performanceforestillinger.

    Gilgamesh er første del af Hotel Pro Formas store underverdenstrilogi. Med afsæt i oldtidens ur-fortællinger om underverdenen skaber Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Forma, hen over de næste tre sæsoner, en trilogi af forestillinger: Gilgamesh, Amduat og Operation: Orfeo.

    Læs mere om Hotel Pro Forma her.

    Pris
    Almindelig billet: 115 kr. + gebyr
    Under 27 år: 85 kr. + gebyr
    Årskortholdere: gratis
    Under 18 år: gratis

    Billetter købes via Billetto eller i museumsbutikken. 
    Billetterne er unummerede, og forestillingen opleves primært stående og gående. 
    Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen. 
    Bemærk: Gratisbilletter skal også reserveres via Billetto eller afhentes i museumsbutikken.

    Almindelig

    DKK 115,00 + DKK 13,61 gebyr

    Årskortholder

    Gratis

    Unge under 27 år

    DKK 85,00 + DKK 11,36 gebyr

    Unge under 18

    Gratis