Ginsmagning i København med Smagning.com

20 jan 2021 kl. 18:00

Oplev den store smagsforskel der er på forskellige gin, og lær hvorfor gin ikke bare er gin. Vi snakker lidt om innovation inden for gin, og hvad de forskellige producenter gør for at deres gin smager præcist som den gør. Du hører lidt om gintraditioner, og hvorfor gin og tonic er relevant mod både gigt, astma, influenza, blærebetændelse og malaria. Vi smager desuden forskellige tonics, og diskuterer hvordan man vælger den bedste tonic til sin gin. Og det gør vi med denne fremragende menu (forbehold for ændringer):

  • Tarquin's Cornish Dry Gin – en ny spændende gin fra Cornwall, skabt af en gourmet kok!
  • Smagning.com Classic London Dry Gin – vores egen populære gin!
  • Gin del Professore Monsieur – hør mere om forbudstiden i USA og bathtub gin!
  • Badachro Storm Strength Gin – skotsk gin på stormstyrke!
  • Smagning.com Velvet Pink Gin – smagen får solen til at skinne, uanset vejret!
  • Citadelle No Mistake Old Tom – et pletskud med både fadlagring og sødme!
  • Mixers – 2 high end tonics fra engelske Artisan Drinks Company!

Vi starter med lidt af Restaurant Romarins lækre mad, så vi ikke smager på tom mave. Drikkevarer efter eget valg til maden kan tilkøbes på stedet.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke