GO GO BERLIN

14 maj 2015 kl. 20:30 - 23:00

Nørre Allé 4, 8400 Ebeltoft

14. maj 2015 kl. 20.30

Entré 140 kr. (medl. 120 kr.)

Kristi Himmelfarts dag byder på noget stort i Ebeltoft!

Forsalg: Turistkontoret 8634 1400 eller online på:

www.billetto.dk/gogo

Go, go, go, go… Danmarks nye rock-navn Go Go Berlin er på vej mod stjernerne. Der er lige nu ikke noget, der tyder på, der er grænser for, hvor store det Århus-baserede band kan blive.

Som et af de mest hypede navne på dette års Spot Festival, var der store forventninger til bandets show fredag. Og hverken publikum eller de mange udenlandske branchefolk gik skuffede fra koncerten. For der er vægt bag hypen. Go Go Berlin kan deres musikalske håndværk, de har styr på stil og attitude, og så leverer de et liveshow, der når helt ud over scene¬kanten. De ikke bare spiller rock’n’roll – De ER rock’n’roll!

Gaffa gav SPOT-koncerten 5 stjerner og skrev:
”Få takter inde i åbningsnummeret "Gimme Your" var de kommet langt ud over scenekanten med deres melodiske og medrivende rock (…) De er unge, de er talentfulde, og de vil frem i verden. Og at dømme efter koncerten på Spot skal de nok komme det – i nærmeste fremtid.”

Go Go Berlin spiller klassisk, tidsløst rock med afsæt i 70’ernes stilunivers. Det er rock’n’roll-drømme, men det er også hårdt arbejde og 100% dedikation.Trods deres unge alder og vildskab besidder Go Go Berlin en professionalisme, der gør, at de gang på gang leverer et træfsikkert, hæsblæsende liveshow.

Go Go Berlin spillede 44 egne koncerter i 2012, og har på nuværende tidspunkt flere end 80 koncerter i kalenderen for 2013 – Heriblandt alle de store festivaller som Roskilde, Smukfest, Nibe, Jelling m.fl. En ret imponerende kalender for et band, der først nu, i dette forår, udsender deres første single.

Singlen “Raise Your Head” er ude 13. maj, og er foreløber for et album, der sendes på gaden i september.

Go Go Berlin, er noget ægte, noget levende
og lige på nippet til at blive noget rigtigt stort!

Billet

Salg lukket