Good Radio på Søhesten

09 aug 2020 kl. 21:00 - 23:00

Den danske New York baserede saxofonist, Andreas Toftemark, er hjemvendt med erfaring fra verdens jazz epicenter. Ved denne koncert præsenteres nye kompositioner for 2 horn og rytmesektion, hårdtslående swing og stemningsfyldte arrangementer. En kører-tur hvor radion er tændt, du skifter mellem forskellige kanaler og kan opleve at al musikken bliver spillet af Good Radio, der med jazz musikken som omdrejningspunkt finder inspiration fra Swing, Bebop Hardbop, Salsa, Ballader March musik, Contemporary jazz, latin amerikansk, Brazil og meget andet. Instrumental musik på højeste niveau. Good Radio giver dig et nysgerrigt bud på jazz anno 2020, hvor inspiration kan samles fra hele verden.

Lineup:

Andreas Toftemark - Saxofon
Henrik Holst - Trommer
Bjørn Ingelstam - Trompet
Mathias Højgaard - Bass
Rasmus Sørensen - Piano

Efter mange aflyste musik arrangementer i sommeren kan vi igen høre levende musik! kom og oplev en eksplosion af en festival, med ny musik fremført af nogle at tidens mest talentfulde unge danske Jazz musikere.

Musik Syndikatet præsenterer et bredt udsnit af unge danske jazzkometer ved 12 koncerter på Søhesten d.31.7. – 2.8. og 7.-9.8 2020. To koncerter på hver af de nævnte datoer spilles henholdsvis kl.18-20 og kl. 21-23.

Festivalens samlede program afspejler Musik Syndikatets mål om at sætte fokus på unge, nysgerrige jazzmusikere og sammenspillede bands, der har meget på hjerte. Musikere, der hverken er bange for det traditionelle eller nyskabende, det udfordrende eller inkluderende.
Kendetegnende for alle medvirkende musikere er i høj grad deres store instrumentale overskud og kunstneriske kvaliteter, - de spiller med et kolossalt drive og en uendelig passion for at skabe.
Gennem musikernes egne kompositioner og arrangementer vil publikum - på selve spillestedet såvel som online - kunne opleve, hvad der lige nu rører sig i den unge jazzgeneration.

Social

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke