Græske klassikere på Glyptoteket: Filoktet

21 nov 2020 kl. 13:00 - 14:00

Få styr på dine græske klassikere og deres betydning for vores verdensopfattelse i dag.

Oversætter Marcel Lysgaard Lech dykker ned i Sofokles’ tragedie Filoktet om den græske sagnhelt af samme navn, som efterlades såret på en græsk ø af sine soldaterkammerater. Senere samler de dog Filoktet op igen, da slaget mod Troja kun kan vindes med ham og hans magiske bue. 

I samtale med Marcel Lysgaard Lech vil krigsveteran Sara la Cour dele sine refleksioner over krigsfællesskab og helteidealer i dag, samt hvordan det er at indgå i civilsamfundet efter at have deltaget i krig. Hun medvirker også i instruktør Tue Bierings teateropsætning My Deer Hunter på Betty Nansen Teatret, hvor fem danske krigsveteraner skildrer, hvordan mennesket forandres, modnes og udfordres i mødet med noget af det mest livsforandrende i et menneskeliv nemlig krig.
Samtalen modereres af litteraturkritiker Klaus Rothstein.

Arrangementet er en del af en arrangementsrække, hvor vi udfolder græske klassikere i en nutidig ramme. Det er et samarbejde med Hans Reitzels Forlag, som udgiver serien af nyoversatte græske klassikere.

Pris
Alm. entré til museet
Voksne: 115 kr.
Årskort: Gratis
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 kr.
Under 18: Gratis

Billetter købes via billetto.
Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Bemærk: Gratis billetter skal også reserveres via Billetto.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Picnic serverer altid lækker frokost med udsigt til Vinterhaven. Book bord her.

Som gæst på Glyptoteket er din sikkerhed helt afgørende for os. Læs mere om vores tiltag i forbindelse med corona/covid19 her.