Græske klassikere på Glyptoteket: Rytteriet

27 okt 2019 kl. 15:00 - 16:00

Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

Har du styr på dine græske klassikere - og deres relevans for nutidens politiske landskab?

Få fortalt eller genfortalt Aristofanes’ Rytteriet, når oversætter og ph.d. i klassisk græsk Marcel Lysgaard Lech og litteraturkritiker Klaus Rothstein dykker ned i det politiske satireværks indhold og værkets betydning for dens samtid. Senere kommer satireforsker Dennis Meyhoff Brink ind i samtalen og belyser den politiske satire som udtryksform i en nutidig kontekst.

”Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismens navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.” (omslagstekst fra Hans Reitzels nyoversættelse af Rytteriet).

Arrangementet er det første i en række af samtaler, hvor vi udfolder og bliver klogere på udvalgte græske klassikere.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Hans Reitzels Forlag, der har udgivet Marcel Lysgaard Lechs nyoversættelser af de græske klassikere.

På dagen er det muligt at købe den aktuelle nyoversættelse med 20% rabat i Glyptotekets museumsbutik.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du kan få hele rækken med:

27. oktober: Rytteriet
24. november: Antigone
12. januar: Medea
9. februar: Ødipus
8. marts: Trojas kvinder

PRIS
• Voksne: 115 DKK
• Årskort: Gratis
• Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 DKK
• Under 18: Gratis

Arrangementet er pladsbegrænset, derfor skal der bestilles billet på billetto.dk.
Bemærk: Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Picnic serverer altid lækker frokost med udsigt til Vinterhaven. Bestil bord her: https://bit.ly/2lTJYwr.