GREV GRIS - teater for de 5-9 årige og deres voksne

26 okt 2019 kl. 11:00 - 11:40

Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19, 4623 Lille Skensved

Vi får historien om Prins Knud og den lille gris, og om hvordan hoffolkene forsøger at tilpasse Gris til livet ved hoffet.

Forestillingen handler bl.a. om at gå i skole, om at kunne læse, og om at vokse op og ikke mindst om at være venner. Forestillingen har også et dybere eksistentielt lag, der handler om at vedkende sig sig selv, og leve med sine ”sider”.

Forestillingen er baseret på Thorstein Thomsens bøger og går rent ind hos publikum.

Arrangør er Kulturforeningen Apollonaris med støtte fra Køge Kommunes Kulturpulje.