Grønnere Koncert

05 sep 2019 kl. 17:00 - 22:00

Onkel Dannys Plads, 1700 København

KOM MED TIL ÅRETS VILDESTE SOMMERFEST! 
Grønnere Koncert er en 5-timers endagsfestival og støttekoncert på Vesterbro med masser af musik, korte brandtaler og inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe en grønnere verden. Her samles stærke aktører i kampen for et bedre klima/miljø, dyrerettigheder og folkesundhed. Billetpris 100 kr (+ gebyr). Bilton Marten, Sys Bjerre, B-Joe, Søren Eppler, Asger B, Mayanoa og Maku. Fri adgang til foredrag og workshops, samme dag fra kl. 11-16. Se det fulde program herunder.

PROGRAM
Kl. 17 -=SØREN EPPLER=-
Talere: Henrik Vindfeldt, Veganerpartiet / Fridays for Future, Sussi Lillelund / Anne Hegelund, Enhedslisten

Kl. 18 
-=ASGER B=-
Talere: Rasit Ufuk Tas, dyrerettighedsforkæmper / Sasha Louise Sprange / Uffe Elbæk, Alternativet

Kl. 19:15 
-=SYS BJERRE=-
Talere: Lene Hansson / Morten, Extinction Rebellion / Fabian Vennekilde, madspild

Kl. 20 -=B-JOE=- & -=MAYANOA=-
Talere: Ulrik Myrtue, Vegan Change / Cecilie Rønn, Radikale / Carl Valentin, SF

Kl. 21 -=MARTEN BILTON=- & -=MAKU=-
Talere: Peter Kalmström, Djurens Parti (SE)
Carl Blom Christensen og Brio Aakast, Veganerpartiets Ungdom (VPU)

Kl. 21:40 Afslutningstaler
Frederik Roland Sandby, den Grønne Studenterbevægelse /Michael Monberg, Formand for Veganerpartiet

Der tages fobehold for ændringer i programmet.

WORKSHOPS OG FOREDRAG - FRI ADGANG FOR ALLE

kl. 11: Extinction Rebellion, Hvorfor civil ulydighed?
kl. 12: Spred budskabet, Anonymous for the Voiceless v/Malte Clausen
kl. 13: Environmental impact of Meat (in English), Peter Kalmström, Djurens Parti (SE)
kl. 14: The Liberation Pledge, Peter Kalmström, Djurens Parti, (SE)
kl. 13, Amager Fælleds Venner (Lokale 2)
kl. 14.30: Den Plantebaserede Sygeplejerske, Stig Ladefoged
kl. 14:30: Gentænk aktivisme, Vegan Change (Lokale 2)

-------------------------------------------------------------

Sys Bjerre: Mange kender Sys Bjerre som kæk sangerinde, fra sangen om “Malene” fra debutalbummet “Gør Det Selv” som udkom i 2008. Sys Bjerre har udgivet 4 album: (2008) Gør Det Selv, (2010) All In, (2012) Sys, (2015) Alle Mine fejl. Sys Bjerre har blandt andet også komponeret og skrevet sange til Kirkesangbogen, Musicalen “Efter Brylluppet”, Julekalenderen “Ludvig Og Julemanden”, Teaterforestillingen “Krop Amok”, Cirkus Summarum sangen og meget andet.

Asger B: Høj energisk aktivistisk veganer-rap. Med sin knivskarpe lyrik og alsidige musikalitet har Asger B i løbet af det sidste års tid formået at blive en markant figur i den hurtigt voksende veganske bevægelse i Danmark. Hans musikalske og kunstneriske tilgang til påtrængende emner som klima og dyrevelfærd har givet ham en god del opmærksomhed både i medierne og på internettet, bl.a. med hans musikvideo til sangen ’Selvfølgelig skal jeg bland’ mig’ hvor han konfronterer Landbrug- og Fødevareminister Jakob Elleman-Jensen, ovenpå hans ”bacon-kommentar", der gik viralt i efteråret 2018.

B-Joe er en af landets bedste rockguitarister - med et hjerte, der banker for den dybe, Voodoobaserede Mississippiblues, som bl.a. Jimi Hendrix var eksponent for. Han har spillet over 3000 koncerter over hele verden, udgivet 7 soloalbums og medvirket på et hav af plader som både session-guitarist, sanger, komponist og producer. I 90’erne leverede han en god del af soundtracket til det københavnske natteliv med hundredvis af gigs på de fedeste lokale klubber: Lades Kælder, Din’s, Drop Inn og… Rådhuskroen - som undervejs skiftede navn til Mojo.

Bilton Marten er ikke bare endnu en standardiseret ung popfyr, med en guitar under armen. Den 20-årige, dansk/canadiske eks-model, er med sin ekstraordinære stemme, særlige look og nærværende sange, godt på vej til at tage sin plads på den danske musikscene. Bilton Marten er inspireret af kunstnere som Paolo Nutini, Rob Thomas og Norah Jones.

Søren Eppler: Sanger og sangskriver Søren Epplers sange indeholder et harmonisk og optimistisk verdensbillede, der har begejstret , inspireret og bevæget publikummer i ind- og udland. Søren Eppler er kendt for sine sange i bl.a. Højskolesangbogen, DR-TV-albummet ”Blomster til et stjernebarn” samt for et utal af optrædener i nationale og internationale sammenhænge – fra Rio-konferencen over Børnenes Årtusindekonference til Europa-Parlamentet i Bruxelles. Ift. verdensmålene har Søren Eppler har skrevet en sang skrevet til og om FN og udkommer med et 7-dobbelt verdens-rejse-album i februar 2020, som drejer sig om det altomfattende værdi-skifte, der lige nu sker over hele verden, svarende til et større og større fælles fokus på FN´s altfavnende verdensmål.

Mayanoa: Hendrix, Zeppelin og ACDC – er du til hard rock og lækker performance, så lad Mayanoa sætte pres på din puls. Med Mayanoa i front er du garanteret en solid omgang hård rock, der trækker toner tilbage til Janis Joplin eller en kvindelig version af Chris Cornell – akkompagneret af et eksplosivt lydtæppe, der igen og igen trækkes væk under dig. Mayanoa leverer ingen ballader og blød pop – kun hård rock iblandet intensitet, attitude og hæsblæsende rockstemning i reneste form... Det er girl power i højeste potens med rod i en ren urkraft af kærlighed til rockmusikken. Er du klar til at blive revet rundt til en omgang auditiv Sex on Fire?

Overskuddet fra arrangementet går til Veganerpartiets arbejde med at udbrede viden om veganismens og den plantebaserede kosts fordele for klimaet, folkesundheden og dyrene.

Sys Bjerre