Groove Ladies Night - The Sensual edition i Svendborg

28 feb 2020 kl. 18:30 - 20:30

Mindful Moving Huset, Kattesundet 2, 2. sal, 5700 Svendborg

Lad din feminine og flirtende kvinde blomstre

En del af feminin energi er sensualitet og nydelse og denne aften er det lige præcis det vi går på opdagelse i igennem dansen.

Vi dyrker de bevægelser som er nydelsesfulde for dig og som tillader din sensualitet og feminitet at blomstre.

De fleste kvinder oplever at blive mere flirtende og komfortable i deres krop til denne session.

GROOVE LADIES NIGHT I SVENDBORG ER FOR DIG DER:

🌸 Længes efter at danse mere i et rum hvor du kun kan danse rigtigt (fordi det er ukompliceret dans, alle kan være med til)

🌸 Savner et frikvarter, hvor du ‘bare’ skal være dig. Her er du hverken direktør, hustru, elsker eller mor

🌸 Har lyst til at bruge dansen til både god motion og som bevægelsesterapi til at udfolde dig mere (se temaer længere nede)

🌸 Kan mærke at tiden er nu til at du må forkæles med både lækre snacks, fristende bobler og en aften kun for kvinder

🌸 Har lyst til at dyrke dine feminine energi mere

Hver gang er inspireret af feminin energi og har et særligt tema som repræsenterer udvalgte elementer af feminin energi.

Feminin energi er blandt andet kendetegnet ved sårbarhed, kreativitet, blidhed, indadvendthed, flow, at flyde med, sensualitet, nydelse, krop og meget mere.

Altså alt det modsatte af at regne den ud, være logisk, analyserende, kontrollerende og målrettet, som mange af os kvinder allerede er rigtig meget, særligt i vores arbejds- og familieliv.

Disse aftener er skabt for at du kan gå på opdagelse i din feminine energi og også hvad der holder dig tilbage fra ‘bare’ at være passiv, tilbagelænet og nydelsesfuld - for bare at nævne et perspektiv.

Vi danser groove dance, som er simpel og enkel dans, alle kan være med til - også selvom du har lidt skader/skavanker.

Der er helt enkle trin, til musik som spænder fra moderne, til jazz, swing og pop.

Vi danser ind og ud imellem hinanden og der er ingen spejle og i øvrigt heller ingen facitliste for hvordan du skal danse eller se ud.

Alle voksne kvinder er velkomne. 

Billetter refunderes ikke eller ombyttes til andre dage, men du er velkommen til at sende en anden, hvis du bliver forhindret.