GROOVE & SHINE efterårsforløb

06 sep 2019 kl. 07:00 - 20 dec 2019 kl. 08:00

Yogazensation, Hørsholm midtpunkt 14, 1. sal, 2970 Hørsholm

GROOVE & SHINE er dansetimen til dig, som vil starte sin fredag med morgenfest for at gå på weekend med et kæmpe smil på læben. Vi mødes 15 gange i den hemmelige oase i hjertet af Hørsholm til 60 min med dans og afspænding. Du kommer i let og afslappet tøj og vi danser os til mere energi og højt humør.

Groove er en anderledes måde at få rørt kroppen og brændt masser af kalorier af. Glem alt om at fokusere for meget på dansetrin og kropsholdning, og lad dig rive med af rytmerne. Du kan ikke gøre noget forkert og din krop bestemmer rimelig meget hvordan din dans skal se ud.

Groove er verdens simpleste danseform. Og også rigtig sjovt! Alle kan være med. Kan du gå, kan du danse Groove. Så enkelt er det.

Konceptet er meget enkelt – til hver sang er der få simple trin, som du laver på din egen måde. Vi danser mellem hinanden og udforsker hele lokalet, mens jeg guider jer undervejs. Musikken er varierende, vi prøver forskellige stilarter og tempo, som giver god mulighed til at få sved på panden, glade og en dejlig følelse af at være perfekt, som man er. Hver time byder på et forskellige udvalg af sange og du får trænet alle kroppens muskelgrupper på din krops præmisser, hvilket øger smidigheden og balancen.

Groove ligner ikke andre dansetimer, da vi ikke skal lære noget koreografi og dygtiggøre os eller præstere. Det handler både at få sig rørt, men det handler også om at nedbryde mentale barrierer, bryde vaner og lade sig rive med. Glæden kommer, når man opdager, at alle andre egentligt er ligeglade med vores udseende og faktisk bliver inspireret af, hvis vi tør give slip.

Vi danser på bare tæer, skridsikre sokker eller bløde gymnastiksko, da vi ikke må have sko på i lokalet. Det er en god ide at tage en vandflaske med.

Mødegange:
6/9 2019 – kl.7-8
13/9 2019 – kl.7-8
20/9 2019 – kl.7-8
27/9 2019 – kl.7-8
4/10 2019 – kl.7-8
11/10 2019 – kl.7-8
25/10 2019 – kl.7-8
1/11 2019 – kl.7-8
8/11 2019 – kl.7-8
15/11 2019 – kl.7-8
22/11 2019 – kl.7-8
29/11 2019 – kl.7-8
6/12 2019 – kl.7-8
13/12 2019 – kl.7-8
20/12 2019 – kl.7-8

Tilmeldingen er bindende og kan ikke refunderes. Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.

Lokalet:
Vi danser hos Yogazensation, som ligger op på første sal over apoteket. Indgangen er ved taxi pladserne (bag bus stoppestedet ‘Hørsholm midtpunkt’) og du skal gå op ad den metal vindeltrappe. Der er toilet, men ingen omklædningsrum eller bad. Du kan parkere gratis på de mange P-pladser på begge sider af Hørsholm gågade, hvis du kommer i bil.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til mig på 20741191.