Guidet tur i Smykkernes by på Vesterbro
Kom med på guidet tur i Smykkernes by på Vesterbro
Vi starter turen hos Karina Noyens der, sammen med smykkekunstner Camilla Prasch, viser en uhøjtidelige udstilling, som er under udvikling gennem hele udstillingsperioden. Karinas bidrag til udstillingen er URBAN BROOCH #3 - nyeste skud i serien Urban Brooch- et brocheeksperiment, der startede i 2015 og nød stor opmærksomhed i både ind-og udland.
Begge kunstnere vil være til stede og fortælle om deres værker.
Queen of gems and gem of Queens. Dette er perlen blevet kaldt.
Når vi besøger Christine Bukkehave og Kira Høgh Kampman, er perlen taget helt til tops i et samarbejde med titlen ’En dronning værdig’. Her skal vi se Guldsmedens og perlespecialistens unikke smykkekollektion, der kroner en dronning, men også skal få dronningen frem i os alle.
På turens næste stop møder vi smykkekunstnerne Fie Bodenhoff, Lene Wolters, Louise De La Laing, Mai Johannessen og Signe Svanholt, der er gået sammen i et undertema til dette års Skt. Loye, med udstillingen 'KONGEBLÅ.'
På gruppeudstillingen skal vi se, hvordan kunstnernes bidrag udtrykker deres individuelle formsprog og fortolkninger af temaet.
Vi slutter turen ved Charlotte Larsen, der designer tidløse og klassiske smykker med moderne kant. Hendes arbejde er både grafisk og arkitektonisk inspireret, og reflekterer hendes visuelle tankegang og begejstring for de rene linjer.
Turen varer ca. 2 timer og foregår til fods i rask tempo.
Smykkernes by er arrangeret af Kjøbenhavns Guldsmedelaug.
Foto: Marc’Harit
Guidet tur i Smykkernes by på Vesterbro
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke