GULDASTRONAUTS OPFINDERKLUB I UGE 42

14 okt 2019 kl. 09:00 - 13:00

Byens Højskole, Kongensgade 66-68, 1.sal, 5000 Odense

Kunne du tænke dig at lære at programmere Micro:bit, designe lamper, bygge robotter, automater, rumpistoler eller at være kreativ i vores byggeværksted?

Det kan du komme til i Opfinderklubben!

Opfinderklubben er Guldastronauts mobile opfinderværksted – her bliver der designet lamper, hygget med skøre robotter, bygget automater og leget med kredsløb, elektronik og microbit-controllere – der bliver arbejdet med laserskæring, 3D-print, robotteknologi og bæredygtighed, animation, spiludvikling, og vi får i løbet af klubben besøg af forskellige gæster fra det danske opfindermiljø.

I Uge 42 gæster Opfinderklubben Byens Højskole i Odense til en 3 dages opfinderklub med design, teknologi og innovation i børnehøjde (6-11 år).