Log ind / Opret

H9 LIVE: Childrenn release koncert

21 okt 2017 kl. 20:00 - 22 okt 2017 kl. 02:00

Halmtorvet 9, Halmtorvet 9A, 1700 København V


CHILDRENN m. support: (TBA) og DJ's.

CHILDRENN er tilbage med deres andet album ,“International Exit “.
"En musikalsk undergangsrejse ind i sindets og tidsåndens mørke afkroge".

CHILDRENN, der består af medlemmer, som har spillet med bands som The Raveonettes, Sort Sol, Psyched Up Janis, Kloster og Baby Woodrose følger her op på deres debutalbum “Animale”, skabt i samarbejde med en af de mest respekterede producere inden for moderne alternativ rock. Randall Dunn har produceret albums for navne som Sunn O))), Earth, Wolves In The Throne Room, Myrkur, Chelsea Wolfe og Marissa Nadler. Efter at have mixet CHILDRENNs første album, fløj Randall Dunn denne gang til København og indspillede og producerede albummet i sin helhed i Black Tornado Studios i København og mixede det i Avast! Studios, Seattle.

Resultatet er 10 numres hidsig og mørk rockmusik med inspiration fra psykedelisk 70’er-rock, kraut rock, black metal og 60’er folk.

Teksterne er inspireret af stemninger i den nuværende verdenstilstand og internationale politik, hvilket også afspejles også i den næsten apokalyptiske titel: "International Exit".

Sanger og tekstforfatter Jakob Brixen forklarer:

"Da vi skrev sangene til International Exit, var Manoj og jeg begge fyldt med en undergangsstemning, som jeg synes er udsprunget af nogle tendenser i den nuværende tidsånd, der har påvirket os meget. En følelse af at alt uden videre kunne falde fra hinanden omkring os. En følelse af angst på et personligt plan og på et politisk og globalt plan".

Bandets debutalbum "Animale" blev udgivet i 2016 og blev rost af anmeldere internationalt såvel som i hjemlandet. CHILDRENN har optrådt på festivaler som Roskilde, Northside og Copenhagen Psych Festival samt adskillige intense mindre koncerter.

CHILDRENN optråde også på den danske showcase Spot Festival, hvor Rolling Stone Magazine-legenden David Fricke så deres intense liveshow og havde dem på sin personlige top 5 til den festival.

"International Exit” udkommer på Mighty Music den 20. oktober 2017 på CD, LP og digitalt

Entrébillet

DKK 100,00 + DKK 9,36 gebyr


Entrébillet inkl. CD

DKK 130,00 + DKK 10,67 gebyr


Entrébillet inkl. LP

DKK 180,00 + DKK 12,85 gebyr