Håndbrygger ølsmagning med indbygget støtte til Red Barnet

21 apr 2018 kl. 19:00 - 20:30

Café Langebro, Islands Brygge 1 B, 2300 København


Så er der igen mulighed for at smage på håndbryg på Langebro, SAMT støtte Red Barnet.


Det er igen Christian Marcussen som står bag, og vi skriver igen, da det nu er 3 gang vi lægger hus til et hyggeligt arrangement med Christian. Hver gang dukker han op med spændende øl, og nu efter over 4 år som håndbrygger, er der ved at være godt styr på hvad der virker. Christian bor til dagligt i Sverige, og øllet er derfor brygget med det skønne svenske vand.

Christian har lavet en fundraising til sit marathonløb i september, og 75% af billetprisen vil gå direkte til Red Barnet. Så du kan både få smagt 4 lækre øl, OG støtte en god sag.

De øl der skal smages på er:

"Whammy Kiss": En stærk skotsk ale (wee heavy) på 14 procent. Øllen er brygget med en dobbelt mæskning og med udelukkende britisk Marris Otter malt. Øllen er mørk, intens og kompleks med noter af karamel og tørret frugt.


"Unplug": En amerikansk barley wine med godt med amerikansk Simcoe og Amarillo humle som har givet noter af citrusfrugter og nåletræer. Øllen er på 10,5 procent.


"Unplug - oak": Den samme øl som nummer to, som blot er blevet tilsat egetræsspiraler i sekundær gæringen, hvilket har resulteret i en virkelig spændende smag. Der er både noter af egetræ og vanilje, og det lader også til at humlens citrusnoter er blevet intensiveret. Ligeledes på 10,5 procent.


"Røg og Damp for Danmark": Mit bud på en dansk fodbold VM øl. En steam beer (California common) brygget med udelukkende bøgerøget malt. Den er endnu under gæring, men jeg forventer en ret så røget men velsmagende ravgylden ale/lager hybrid. Alkoholindholdet bliver på omkring 5 procent.

Billet

Salg lukket