Händels Messias

Sankt Annæ Plads 4, 1250 København K
04 dec 2021 kl. 13:00 - 15:15
Super arrangør
Billetter DKK 125,00 - DKK 250,00
Billetter DKK 125,00 - DKK 250,00

G.F. Händel: Messias

Sokkelund Sangkor
Leipziger Kammerorchester
Internationalt solisthold

Morten Schuldt-Jensen


Det er mere end 20 år siden Morten Schuldt-Jensen og Sokkelund Sangkor for første gang begejstrede det københavnske koncertpublikum med en frisk, 'slank' udgave af Händels Messias. I 2011 brød koret så traditionen og opførte i stedet Bachs Juleoratorium. Koncerterne blev så stor en succes, at Sokkelund Sangkor besluttede fremover at skifte mellem Messias og Juleoratoriet hvert år. I 2020 kom coronaen i vejen for Händel, så i år er det hans populære "Messias" (del 1 og 2) der står for tur.


En særlig tradition ved disse julekoncerter er introduktionen, hvor Morten Schuldt-Jensen – med hjælp fra solister, kor og orkester – forklarer og illustrerer udvalgte dele af værket, f.eks. med fokus på et musikalsk tema eller virkemiddel, eller på hvordan en teologisk pointe bringes til udtryk i musikken.
Introduktionen begynder en time før selve koncerten, og varer ca. 30 min.
Dørene åbnes 1½ time før koncerten, og der er adgang også under introduktionen.

www.sokkelundsangkor.dk

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke