HÅRET & KUNSTEN – foredrag ved etnolog Inge Christiansen

Strandgade 91, 1401 København
18 nov 2021 kl. 17:00 - 18:00
Super arrangør
Billetter DKK 45,00 - DKK 60,00
Billetter DKK 45,00 - DKK 60,00

HÅRET OG KUNSTEN

Hør om – og se - hvordan man kulturhistorisk set har brugt menneskehår bl.a. til kunstfærdige smykker, når etnolog Inge Christiansen gæster Nordatlantens Brygge.


Den islandske kunstner Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttirs tidligste værker er udformet i rigtigt menneskehår. Inspirationen til disse værker fandt hun i kulturhistorien, hvor håret har været brugt til mange formål. Menneskehår lader sig nemt omforme, er slidstærkt, mister ikke farven og er meget holdbart. Derfor har man gennem tiden udformet fine smykker kombineret med andre materialer som guld, sølv og træ. Man har lavet parykker og løse krøller samt forstærket vanter og indlægssåler med menneskehår.

Erindringen om et menneske
Hår kan tillægges en særlig personlig betydning, da det har været en del af et menneske. Derfor kan en hårlok gemmes som et meget personligt minde længe efter, at personen er død eller omformes til et kunstværk, der kunne hænges på væggen. Godt hjulpet af romantikkens fremkomst blev hårsmykker og hårminder meget moderne i 1800-tallet.  I dag er der fortsat mange, der gemmer en hårlok fra deres barns første år.

Foredraget kommer ind på hårets kulturhistorie og skiftende moder samt om, hvem der fremstillede hårarbejder, hvordan og hvad der blev lavet, hvordan hårarbejderne blev forhandlet og siden brugt.

Inge Christiansen
Inge Christiansen er etnolog og har gennem mange år, både i museums og universitetsregi bekræftet sig med den europæiske kulturhistorie, herunder specifikt modens historie.


Foredraget varer en time, inkl. spørgsmål fra salen. Salen åbner 45 minutter før arrangementet starter. Billetprisen er inkl. adgang til udstillingen Nervescape IX.

Nordatlantens Venner
Der er en billetrabat på 25% til medlemmer af Nordatlantens Venner. Billetter købt med denne rabat skal fremvises sammen med et gyldigt medlemskort ved indgangen.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke