Havnetur: Havnen rundt med stadsarkitekten

11 sep 2018 kl. 16:30 - 19:00

Ved Den Sorte Diamant, Anløbsbroen ved Den Sorte Diamant, 1221 København K


Til dette Backstage-arrangement bliver du opdateret på havnens nyeste udvikling i København. Dansk Arkitektur Center (DAC) har inviteret byens stadsarkitekt, Tina Saaby, med om bord til at fortælle de gode historier. Hvad sker der med området omkring Operaen? Er der flere broer på vej i havnen? Flere havnebade? Og hvor høje bliver husene i Nordhavn egentlig? Tag med og få svarene.

Interesserer du dig for byen, må du ikke gå glip af denne mulighed for mere end to timers fyldig fortælling om udviklingen i Københavns Havn. Turen mod syd til Sluseholmen og mod nord til Nordhavn giver en sjælden indsigt i hele Københavns udvikling. Intet andet sted i København er udviklingen af hovedstaden så markant som i havnen.

Mod syd
Her hører vi om udviklingen af Enghave Brygge, den ny bro over Frederiksholmsløbet og kirker i kommunen. Og hvordan er det med den nye strand, Havnevigen - er den kun for dem der bor der, eller må vi alle hoppe i?

Mod nord
Udviklingen går over stok og sten i havnen mod nord. Området omkring Århusgadekvartet er snart udbygget, men hvad med resten? Hvad er på tegnebrættet? Hvem skal bygge hvad? Og er Nordhavn for os alle?

Om Tina Saaby

Tina Saaby har været stadsarkitekt i Københavns Kommune siden 2010, og hun har markeret sig ved at fokusere på byens byrum, den menneskelige skala, cykelforbindelserne og livet ved havnen. Og så er Tina en rigtig god fortæller – med hende som guide er du sikret en knivskarp opdatering på havnens udvikling.


Det praktiske

  • Turen varer 2 ½ time.
  • Husk at møde op senest 10 minutter før afgang.
  • Turen begynder ved anløbsbroen ved Den Sorte Diamant.
  • Billetten til Havnetur: Havnen rundt med stadsarkitekten giver gratis adgang til DAC i BLOX på dagen for turen. Fremvis din billet i billetsalget i DAC, og du får fri adgang til DAC.
  • Båden er delvist overdækket, så hold øje med vejrudsigten!
(Der er plads til 150 i båden, heraf 96 under tag)


Om Backstage

Havneturen med Tina Saaby er en del af arrangementsrækken Backstage. Her får du særlig adgang bag kulissen på tidens vigtigste og mest inspirerende arkitektur i selskab med de førende eksperter på feltet. Se alle Backstage-arrangementer her: https://dac.dk/oplev/ture/

Læs mere om DAC's ture

Billet til Havnetur: Havnen rundt med stadsarkitekten

Salg lukket