Heavy Metal
Heavy Metal
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Athelas lader sig inspirere af den østrigske komponist Bernhard Gander, når de præsenterer et program i grænselandet mellem heavy metal og klassisk musik. I samarbejde med den tyske dirigent Susanne Blumenthal og det kreative miljø på AFUK er der lagt op til en fantastisk koncert med både heavy samtidsmusik, elektronisk musik og ny-cirkus improvisation!
Koncertens hovedværk er Bernhard Ganders slagtøjskoncert Epogdoon fra 2023. Dette metal-inspirerede værk, bygger på ekstremt komplicerede grooves der er baseret på kombinationer af primtal, og fører til rytmer og strukturer, det er umuligt at forestille sig. Bernhard Gander er en komponist, som overskrider grænser mellem musikalske genrer, og han er kendt for at trække på inspiration fra heavy metal, techno og punk.
Det er første gang den tyske dirigent Susanne Blumenthal gæster Athelas. Da hun blev blev bedt om at komme med et bud på en ung talentfulde komponist, foreslog hun den unge komponist Ahmetcan Gökçer. Han skriver et helt nyt stykke for ensemblet til denne koncert. Gökçer er en Istanbul-født komponist, producent, guitarist og improvisator, bosat i Köln. Med en baggrund i eksperimentel musik og pop arbejder han med relationen mellem menneske og maskine i både komposition og performance. Han optræder også under kunstnernavnet wipeç.
I This is my χάπι:) face arbejder Georgia Koumará med idéen om den påtvungne glæde og de sociale masker, vi bærer. Stykket blander lyd, gestik og visuelle elementer. Resultatet er en oplevelse, der udfordrer grænserne mellem koncert og teater. Koumará er en græsk komponist bosat i Köln, kendt for værker, der udforsker tidens perception og skaber intense, teatralske lydlandskaber.
Denne koncert er et samarbejde mellem Athelas og Akademi For Utæmmet Kreativitet. På programmet findes også et stykke, hvor AFUKs egne artister optræder sammen med ensemblets cellist Andrew Power. Sammen vil de lave en improvisation med lyd og bevægelse.
Endelig står også Ylva Lund Bergners Euphorbia på programmet, et værk fra 2010, hvor hun udforsker de skrøbelige balancepunkter mellem det organiske og det kunstige. Værket henter inspiration fra planteslægten af samme navn, der er kendt for sine mange arter og sin giftige skønhed. Bergner er en svensk komponist bosat i København. Hun skaber poetisk og eksperimenterende musik, hvor akustiske og elektroniske klange mødes i nysgerrige lydlandskaber.
Mathias Reumert er en prisvindende dansk slagtøjssolist, kendt for virtuos fortolkning af ny musik. Han leder ensemblet Ekkozone og Mathias Reumert Group, og optræder internationalt med værker af bl.a. Xenakis og Stockhausen. Ud over solistkarrieren er han en central skikkelse i dansk musikliv, bl.a. som medlem af Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Susanne Blumenthal er en af de mest alsidige dirigenter i sin generation. Hun er særligt efterspurgt for sine fortolkninger af ny musik og har arbejdet tæt sammen med komponister som Helmut Lachenmann, Rebecca Saunders og Beat Furrer. Blumenthal har blandt andet samarbejdet med Ensemble Modern, SWR Vokalensemble og Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med AFUK og er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højsgaard Fond, Beckett Fonden, Kulturministeriet og Statens Kunstfond.
Arrangør
Athelas Sinfonietta Copenhagen er det førende ensemble i Danmark inden for ny kompositionsmusik. Siden begyndelsen i 1990 har ensemblet uropført og bestilt en lang række værker og har ud over uropførelser af helt nye værker også spillet en lang række af det 20. århundredes klassikere. Athelas Sinfonietta samarbejder med solister, dirigenter og ensembler fra ind- og udlandet, turnerer i udlandet og spiller på festivaler og ved operaforestillinger.
Lokation
AFUK, Akademiet for Utæmmet Kreativitet, Enghavevej 82 B, 2450 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Arrangerer du events?
Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.