Hej skat

Forscenen, Shetlandsgade 3, 2300 København

"Hej Skat" inviterer Jer til en undersøgelse af kærligheden og den institution vi kalder parforholdet. Hvorfor bliver vi ved med, så insisterende, at søge efter noget vi ved kan gøre så ondt? Hvordan holder vi fast i idéen om monogami i en verden fuld af fristelser? Og skal vi overhovedet holde fast i den? Vi ved, at svaret er KÆRLIGHED - den vil vi gerne opleve, men hvad med alt det der følger med at dele sit liv med et andet menneske? Og var det ikke noget med at den romantiske kærlighed først blev opfundet engang i slutningen af 1700-tallet? Er det hele bare et stort fupnummer?

"Hej Skat" undersøger netop disse spørgsmål. Så har du på nogensinde oplevet kærligheden i en af sine mange former; fraværende, stormende, for lille, for stor, for forpligtende, for meget, lige tilpas eller helt forkert - så er denne forestilling til dig.

Så tag din ven, din kæreste - eller måske din ekskæreste - under armen og kom og se denne nyskabte teaterforestilling på Forscenen.

Tekst og instruktion: Troells Toya

Medvirkende: Linnea Fabricius og Laurids Lange