Henriette Sennenvaldt

06 jul 2021 kl. 19:00 - 20:30
Super arrangør
Billetter DKK 150,00
Billetter DKK 150,00

Henriette Sennenvaldt, frontkvinden fra det anmelderroste og prisvindende band Under Byen, markerede i slutningen af 2020 en ny æra i sin karriere med udgivelse af albummet ’Something Wonderful ’ - hendes første udgivne solomateriale.

Albummet er blevet skamrost godt op i de helt høje luftlag af en række danske musikkritikere, og albummet gav endvidere Henriette Sennenvaldt hele tre nomineringer til musikprisen Steppeulven 2021: ’Årets vokalist’, ’Årets komponist’ samt ’Årets producer’ (sammen med Peter Barnow).

På Something Wonderful bliver lytteren omsluttet af et tilbagelænet og eksperimenterende lydbillede, og Sennenvaldt skaber med sit særegne udtryk og fascinerende stemme et album, hvor romancen bliver sat i spil - og på spil.

På den gennemførte og rigt instrumenterede lydside har især blæserinstrumenterne særlige roller og lever nærmest deres eget liv, når de bevæger sig blødt eller abrupt ind og ud af de collage-lignende arrangementer. Der opstår et sært og prekært groove, der svinger mellem skrøbelighed og potentiale.

I en produktion der både refererer til fortiden og er nyskabende går Sennenvaldt på rov i henførelsens tradition – men om der er tale om en snu hyldest, en redefinering eller en kritik står åbent. Albummet slår sig aldrig til tåls med lette svar; dets besættelser bliver hverken idealiseret eller dæmoniseret. Snarere synes Sennenvaldt opsat på at vriste et håb ud af konventionens og banalitetens hænder og at forene forskellige positioner.

Med sin legende og kløgtige opbygning er Something Wonderful således både tiltrækkende og udfordrende. Albummet er sært vanedannende og belønner den tålmodige lytter med generøs og forunderlig musik.

Der venter en helt helt særlig aften i pavillonen.

Om artisten:

Henriette Sennenvaldt var med til at stifte Under Byen i 1995. Bandet var kendt for at skabe genrebrud mellem rock og pop med elementer fra jazz, folk og klassisk. Deres instrumentation bød både på klaver, bas og trommer, men også mere særegne instrumenter som lapsteel, sav, cello, etc.

Under Byen var bredt anerkendte, også internationalt, og de fejrede triumfer på store festivaler og scener som Les Femmes S’en Melent, Roskilde Festival, Pop Montreal, SXSW og CMJ.

Døre kl. 18.30

Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2021

Vedr. corona: Vi følger alle på det tidspunkt gældende regler og restriktioner i ft. koncert- og kulturarrangementer. 

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke