Log ind / Opret

Hirschsprung + Gæst: Anton Melbye og det eventyrlige

11 apr 2018 kl. 17:00 - 19:30

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København



Kom med ind i eventyrernes verden til dette forårs ’Hirschsprung + gæst’-event. Denne eftermiddag gæster hele to kunstnere museet, når vi ser på det eventyrlige hos marinemaleren Anton Melbye.

Den Hirschsprungske Samlings museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen inviterer samtidskunstneren Christian Vind til en samtale om Melbyes eventyrlige måneskinsbilleder og stemningsfulde solnedgange over havet. Hør om havfruer, sirenesang, mystiske væsner på havets bund og ansigter, der kan ses i skyerne. Christian Vind er selv inspireret af Melbye i sin kunst og ejer flere tegninger og malerier af 1800-talskunstneren.

Eftermiddagen slutter med oplæsning af H.C. Andersens eventyr ”Den lille Havfrue” læst af forfatter og foredragsholder Asger Schnack. Den berømte eventyrforfatter var ven af Anton Melbye, og Andersen forærede originalmanuskripterne til eventyret om den lille havfrue til Melbye.

Mod fjerne horisonter. Anton Melbye – 200 år. Læs om udstillingen her

Pris inkl. vin:

95 kr. / 50 kr. m. årskort

Marine. Solen står nær horisonten,1854. Statens Museum for Kunst

Almindelig billet

DKK 95,00 + DKK 9,14 gebyr


Årskort billet

DKK 50,00 + DKK 7,17 gebyr