Historien til debat: Lejre vs. Jellingestenene Særomvisning

08 nov 2020 kl. 14:00 - 15:00

Billetter Gratis - DKK 60,00

Deltag med venner

Jelling har med sine to store og høje runesten med kongenavne og proklamationen af kristendommens sejr været en hjørnesten i dansk historiefortælling - naturligt nok. Bl.a. i forbindelse med årtusindskiftet, hvor det officielle Danmark fejrede denne begivenhed i Jelling.

Udstillingen på Lejre Museum giver en anden udlægning af danmarkshistorien. Her betragtes de mange rige fund i Lejre og den historie man kan ane bag, som en værdig medskaber af historiefortællingen.
I denne omvisning vil vi sammen med dig undersøge genstandene i Lejre Museums udstilling, og forsøge at komme med et afbalanceret bud på de to steders placering i danmarkshistorien.

Om særomvisningsrækken “Historien til debat”
Særomvisningen er en del af omvisningsrækken ‘Historien til debat’. Rækken udfordrer gennem personlige overvejelser og dialog de mange tolkningsspørgsmål, historiebrug og rationaler, der kendetegner vores billede af Lejres historie i dag. Omvisningen vil bære præg af omviser Hans Jørgen Lych Larsens, lokalhistoriker og formand for Lejre Historiske Forening, egne refleksioner og tolkninger. Ved udvalgte omvisninger vil en gæst inviteres med for at sætte emnefeltet i perspektiv - dette værende fx en politiker, en fagperson eller en entusiast.

Tid, pris og sted

08. november, 14:00-15:00

Rundvisningen er gratis, når entréen er betalt.
Entré 60 kr.

Gratis for KLUB ROMU-medlemmer 
(gælder kun ved fremvisning af KLUB-kort i indgangen)- gratis billet skal stadig reserveres på hér.


Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Netværk

Find billetter til events på ROMU`s museer i Roskilde, Frederiksund og Lejre. Læs mere om events, tilmeld dig og inviter dine venner med. Du kan se de kommende events herunder, eller besøg siden igen senere når der bliver tilføjet flere events.