Hjerner i kælderen og skeletter i skabet

28 feb 2018 kl. 19:00 - 21:00

Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København


Hjernesamlingen i kælderen under det psykiatriske hospital i Risskov har gentagende gange været i offentlighedens søgelys. Senest i forbindelse med diskussionerne om, hvorvidt samlingen skal flytte med, når Aarhus Universitetshospital flytter ud af de gamle bygninger og rykker til Skejby. ”Nej” er svaret fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland.

Til denne Aftenkonsultation kan du blive klogere på hjernesamlingen i Risskov. Hør tidligere afdelingsleder af hjernesamlingen Karl-Anton Dorph-Petersen fortælle om, hvad de 9.479 hjerner i formalin og paraffin er blevet brugt til. Og ikke mindst, hvad skal der ske med samlingen nu? Har den et højt nok forskningspotentiale til at blive gemt, eller er hjernernes tid passé?

Bagefter vil lektor Karin Tybjerg fortælle om historiske samlinger af menneskekroppen. Medicinsk Museion har tidligere overtaget anatomiske og patologiske samlinger, som i dag bliver brugt til at formidle og forske i lægevidenskabens historie. Karin Tybjerg vil fortælle om, hvad man kan få ud af indsamlede hjerner, når de ikke længere bruges til medicinsk forskning.

Medvirkende:

Karin Tybjerg – Lektor ved Medicinsk Museion, København Universitet

Karl-Anton Dorph-Petersen - Læge, PhD ved Patologi, Regionshospitalet Randers


Dørene åbner kl. 18.30. Efter konsultationen udstedes en recept på et glas, og det vil være muligt at tage en spadseretur rundt i museets udstillinger. Begge er inkluderet i billetprisen.


Almindelig

Salg lukket


Studerende

Salg lukket


Hypokonder-billet (Adgang til alle tre Aftenkonsultationer)

Salg lukket


Hypokonder-billet, studerende (Adgang til alle tre Aftenkonsultationer)

Salg lukket