HjerteKriger - Indre Lederskab, Visdom og Mindful Living

25 mar 2018 kl. 10:00 - 03 jun 2018 kl. 16:00

Leaders by Heart, Akacietorvet 2A, 3520 Farum


Et intensivt og givende personligt udviklingsforløb over 4 gange hvor du lærer om Maya-Indiansk Visdom og styrken i de indianske medicinhjul og principper, en vej til større indre ro og styrke, helhed, balance, mening og retning. Du får enkle og kraftfulde metoder og værktøjer til at stå stærkt i din egen essens og indre visdom, og til at finde og opretholde ro, energi & balance i hverdagen. Du lærer at skabe balance mellem gøren og væren, og at lytte til de beskeder livet bringer. Samt lytte til den unikke visdom der bor i dig, og mærke og følge dit hjerte.

Du styrker forbindelsen til dit hjertes klarhed og din indre vished, og din evne til at se klart og kunne handle på det der er godt for dig. Du får mulighed for at mærke dine visioner & inderste drømme, og se hvilken strategi du har brug for, for at nå det du gerne vil. Så du kan navigere fra hjertet, og det der giver glæde og god energi på den lange bane. Du lærer at finde dyb væren i hverdagen, samt træner energi- og meditationsteknikker der skaber ro, balance og klarhed, og hjælper dig med at mærke og lytte til dig selv.

I forløbet er der let hjemmearbejde, samt mulighed for sparring undervejs. Det hjælper dig til at finde din egen vej og retning, større mening og værdi, og sætte intentioner og handling bag det du lærer.

Praktisk: forløbet er 4 søndage fra 10-16.00 i Farum - den 25/3, 22/4, 13/5 og 3/6.

Emner i forløbet

o Naturen som energikilde og de 4 elementers kraft

o Kontakten til din essens og din indre guidance

o Bevidsthed på egen skaberkraft & årsag-virkning

o Lede dig selv med hjerte og intuition, og skabe flow

o Balance mellem krop, sind, ånd og følelser

o Følelsernes kraft, intuition og hjertets visdom

o Jordforbindelse, balance og robusthed

o Meditation, nærvær, kontakt & indre ro

o Energiøvelser - hvordan du fylder dig med energi & giver slip

o Værktøjer til at skabe balance og tage de rigtige beslutninger

o Drømmerejser, visionering, livgivende strategier og handling

o Vejen frem – hvordan du lytter til og følger dit hjertes stemme

Underviser: Pernille Simmelsgaard, Leaders by Heart. Min 9 årige rejse i Earth Wisdom startede med en 2 årig videregående træning og uddannelse som Council Guide, som er baseret på principper omkring bæredygtighed, helhed og balance. Her lærte og integrerede jeg mere end 30 medicinhjul og principper, og metoder til dyb personlig og spirituel udvikling. Efterfølgende tog jeg den avancerede Black Lodge træning hos min lærer WhiteEagle Woman i New Mexico. Her trænede jeg yderligere medicinhjul – samt et dybere studie af forandringsprocesser, balance, udvikling, healing og arbejdet med mestring af energi og det der er livgivende. Jeg har sidenhen undervist sammen med WhiteEagle på Council Guide træningen, samt en tilsvarende uddannelse, Art of Dreaming. Læs mere om mig på www.leadersbyheart.dk

Tilmelding

Salg lukket