Hold dig stressfri

26 apr 2018 kl. 19:30 - 21:30

Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe


Hold dig stressfri

Temaet er mere aktuelt end nogensinde før. Vi bliver bombarderet med ordet 'stress' fra alle sider hele tiden - det er næsten til at blive stresset over!

Hvad er stress i virkeligheden?

Hvilke symptomer på stress skal du være opmærksom på?
Hvornår er stress sundt, og hvornår er det farligt?
Hvorfor bliver du stresset?
Hvem har ansvaret?
Hvad kan du gøre for at holde dig stressfri?
Hvordan skaber du mere trivsel i din hverdag?
Hvordan hjælper du bedst en stresset ven/kollega/partner?
Hvilken hjælp er mest effektiv til behandling af stress?

Alle taler om stress, men de færreste ved, hvad stress egentlig er. Stress kommer af meget andet end travlhed og er både naturligt og nødvendigt, for at vi kan håndtere det moderne liv. Men vi kan dø af stress, hvis den får lov til at udvikle sig.

Med viden om stress som omdrejningspunkt handler foredraget om trivsel, glæde og balance, og hvordan du med gode hverdagsvaner kan øge din livskvalitet.

Foredraget 'Hold dig stressfri' giver dig indsigt i en tilstand, som hvert år rammer tusindvis af danskere. Stress rammer ikke blot det enkelte menneske, men påvirker hele familien, forholdet til partneren og arbejdspladsen. Langvarige sygemeldinger pga. stress har store økonomiske konsekvenser både for den enkelte, virksomheden og samfundet som helhed.

Viden, inspiration og værktøjer til at fremme trivsel og balance i din hverdag både privat og på jobbet.


Foredraget henvender sig til alle, så tag gerne din ven, partner eller kollega med.
Er du arbejdsmiljø-/sikkerhedsrepræsentant, HR-medarbejder eller leder kan du hente inspiration til, hvordan I kan få sat stress og trivsel på dagsordenen på din arbejdsplads.

Stress rammer individuelt, men skal forebygges, håndteres og afhjælpes i fællesskab både privat og på jobbet.








Ticket 490376

Salg lukket