Høst-Middag på Sommergrønt

31 aug 2019 kl. 18:00 - 21:30

Sommergrønt, Ravngårdsvej 27, 8370 Hadsten

Den 31. august kl. 18:00 stiller MIN mad og Sommergrønt i samarbejde med Extra brut, Holy bean coffee og favnenfuld op til en unik høst-middag. Dette sker som en del af økologisk høstmarked som afholdes landet over, men kun hos Sommergrønt vil der blive suppleret med denne unikke middag.

Høstfesten er noget helt specielt. Lige der, når marken står flottest og der er mest at plukke, ønsker vi at samle glade og sultne gæster til en hyggelig aften i hinandens selskab med fantastisk mad.

Vi stiller et flot langbord op i det hyggelige gamle Orangeri, mellem frugttræer og vinranker. Maden vil blive tilberedt foran gæsterne, og lavet primært af gårdens egne grønsager, frugter og grise. Menuen besluttes på dagen så vi får de friskeste og lækreste råvarer, Den vil blive serveret på hyggelige fade af kokkene og gårdens ejere selv

Udgangspunktet er to "serveringer", men forvent der også bliver plads til lidt af det løse og sjove?

Der vil være mulighed for at købe skønne økologiske drikkevarer på dagen, også uden alkohol til dem der skal køre hjem.

Økologisk landsforening har været så søde at sætte en bus til rådighed. den kører fra godsbanen kl 17.15 og er tilbage kl 22.15 Den er gratis for deltagere der kan fremvise billetter, så husk at print dem ud eller have mailen klar på mobilen. 

Tag venner og familie i hånden, pak en lun trøje og kom og deltag i en hyggelig og helt speciel aften du sent vil glemme.

NB: Grundet eventets natur vil der blive serveret samme menu til alle.