HÖSTMIDDAG | Det Levende Bord
HÖSTMIDDAG | Det Levende Bord
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Höstmiddagen finder sted i højskolens smukke sal 25. oktober 18.00-21.00 og sker i forbindelse med højskolens litterære höstfest, som finder sted d. 25.+26. okt. til hvilken der er gratis entré. Læs mere her.
Kom med og fejr høsten til en overdådig höstmiddag lavet af Johan Borups elever fra faget ’Det Levende Bord’ i samarbejde med Grønne Madhåndværkere fra Hotel- og Restaurantskolen!
Eleverne inviterer til fire smagfulde plantebaserede serveringer lavet på lokalt producerede råvarer, og imellem retterne vil du opleve unikke inddragende indslag og performances skabt til middagen:
Forfatterne Morten Søndergaard og Kristina Stoltz vil, i samarbejde med alle jer middagsgæster opføre langdigtene “Se” og “Hør”, der kredser om biodiversitetskrisen og alt det, vi er i gang med at miste. Forfatter Malte Tellerup har skrevet talen "Landsbyen Genrejst" om dyrkning og beboelse, civilisation og jord. Eleverne fra Johan Borups Højskole vil optræde med oplæsninger, performances, musik og andre overraskelser som de har arbejdet med optil aftenen.
OM ’DET LEVENDE BORD’
Johan Borups eleverne fra valgfaget ’Det Levende Bord’ arbejder med bæredygtighed, ansvar og aktivisme. De er ude og finde svar på hvorfor mad og fødevarer er så væsentlige i den grønne omstilling og hvordan og hvorfor vi ser anderledes på vores forbrug og vaner i fremtiden – de tager ud og møder nogle af de stærke og seje kræfter, der er med til at ændre kursen på vores madsystemer, og de laver mad med sanselighed og begejstring for at komme tættere på vores råvarer.
Læs mere om Johan Borups Højskole her
OM ’GRØN MADHÅNDVÆRKER’
Eleverne fra Hotel- og restaurantskolen vil i fremtiden være med til at få vores spisevaner til at vende på en tallerken. Uddannelsen til Grøn Madhåndværker (IEUD) er en ny individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse med mad, klima og planter i fokus - i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Uddannelsen er en ny mulighed for at lære om grøn gastronomi, planterig kost, mere bæredygtige produktionsmetoder, økologi, råvarelære og værtskab, der tager hensyn til vores generations helt store udfordring, klimakrisen. De lærer fra et globalt køkken, hvor grøntsager spiller hovedrollen uden at gå på kompromis med velsmag og tilberedningsmetoder. De arbejder med bæredygtige proteiner fra svampe til bælgfrugter og tang, og de lærer at løfte dem til nye højder gennem bl.a. fermentering, så de kan producere deres egen miso, svampegarum, tempeh og meget mere.
Læs mere om uddannelsen her
OM MORTEN SØNDERGAARD
Morten Søndergaard bor på et bjerg i Toscana, skriver digte, dyrker honning og oliven og forsøger at være forsynende. Så er han også Folkeprofessor på Johan Borups Højskole. Han debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen Sahara i mine hænder. Har modtaget flere priser og legater og været nomineret to gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Arbejder også med lydkunst, kunst og musik. Hans digte er oversat til en række sprog, og hans værker er blevet vist flere steder i Europa.
OM KRISTINA STOLTZ
Kristina Stoltz har udgivet digte, noveller, børnebøger og romaner, som hun har modtaget flere priser og legater for. Lige nu er hun aktuel med digtsuiten ’Fra Blodet’ (juni 2024, Gutkind). Hun leder forfatterlinjen på Johan Borups Højskole og er også aktivt medlem af Forfattere Ser Grønt, der er en samling forfattere, som arbejder for at skabe bevidsthed omkring biodiversitets- og klimakrisen gennem ord, lyd og billeder.
OM MALTE TELLERUP
I skellet mellem land og by benytter Malte Tellerup sin litteratur til at undersøge alt fra ungdommens hovmod og klimakrise, til køn og seksualitet. Hans debutroman, ’Markløs’ afspejler den vej Tellerup indtil videre selv har valgt at gå med sin litteratur, nemlig mod en undersøgelse af unge karakterer der flytter til små landsbyer i udkanten af Danmark – og langt fra hovedstaden – i forsøget på at finde sig selv. Tellerups anden roman Hedeselskabet foregår på et nedlagt husmandssted i Vemb i Vestjylland, hvor tre unge københavnere forsøger at udleve drømmen om frihed i et åbent fællesskab. Romanen skildrer den udfordring det kan være at opbygge et stærkt sammenhold, når individerne i fællesskabet hver især, er i gang med en udforskende proces af dem selv og deres seksualitet og kunst. Romanen fungerer dertil også som et litterært studie af det vestjyske landskab, udkantssamfundets karakter og fordommene, der ligger og lurer. Til höstmiddagen har Malte skrevet en talen: "Landsbyen Genrejst", der stiller spørgsmålet: Hvem tager sig af den dyrkede jord?
Der er begrænset antal pladser til middagen, så tøv ikke for længe med at sikre dig din billet til dette höstsymposion!
Prisen for en billet til middagen er 250 kroner, uanset om den købes i forsalg eller i døren (hvor eventuelt resterende billet vil blive sat til salg på aftenen).
Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer til middagen.
Bemærk serveringerne er vegetarisk og ikke vegansk.
Höstmiddagen er støttet af Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
ADGANGSFORHOLD OG TILGÆNGELIGHED
Salen i det smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede kan komme rundt. Vores sal ligger i trappeniveau under gadeplan, og toiletter ligger på 1. sal.
Lokation
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
HÖSTMIDDAG | Det Levende Bord
Fra DKK 230,00