Husker du 1989? Erindringer fra et skelsættende år

12 sep 2019 kl. 15:00 - 17:00

Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, Hovedkassen, 1599 København

Husker du 1989? Det gør dagens fire fortællere, som hver især erindrer 1989 af vidt forskellige grunde og på baggrund af helt forskellige liv: Udenrigsministeren var travlt optaget af de store internationale begivenheder. Borgmesteren var netop tiltrådt og havde store udfordringer at løse i byen. Men for københavneren, der blev gift på rådhuset i lige netop dette år, var det også en helt særlig tid. Denne eftermiddag er den personlige oplevelse af 1989 - præget af både internationale, lokale, politiske, hverdagens begivenheder - i centrum.