spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Hvalnationen Danmark

Afholdt event

Hvalnationen Danmark

Fra DKK 110,00

Sted

Dato

07 sep 2022 kl. 19:00 - 21:15

Beskrivelse

CARL CHR. KINZE Hvalforsker
SIGNE SVEEGAARD Marinbiolog
MORTEN TANGE OLSEN Hvalforsker
HENRIK LAURIDSEN Biolog, hvalhjerteforsker
PETER AGGER Læge, hvalhjerteforsker

Du behøver ikke længere rejse ud i den store verden for at komme på delfinsafari. De sidste tre år har en flok øresvin holdt til i Thyborøn Kanal, hvor Vesterhavet og Limfjorden mødes. Og siden 2019 har et andet øresvin, i folkemunde kaldet Delle, været fast inventar ved Svendborg, hvor det ofte ses svømme sammen med Ærø-færgen ind og ud af havnen. Den største af alle delfinarterne, spækhuggeren, er også blevet observeret talrige gange i danske farvande de seneste år, og en af dem blev landskendt, da den strandede i Limfjorden i år.

Til dette Vin & Videnskab tager vi et nærmere kig på delfinerne og de øvrige danske hvaler. Det skal også handle om den hyppigste hjemlige hval, marsvinet, som forskere har studeret indgående i en årrække, og om yderst sjældne, eksotiske besøgende fra dybhavet i form af næbhvaler, som der er strandet hele tre forskellige arter af på blot to år. Og endeligt skal vi præsenteres for, hvad undersøgelser af hjerterne hos en stribe større hvaler, der er strandet herhjemme, har afsløret om tilpasningerne hos disse enorme havpattedyr.

Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).


PROGRAM

Delfinernes indtog
CARL CHR. KINZE
Hvalforsker, ph.d., forfatter

Hvalforsker Carl Chr. Kinze er den førende ekspert på forekomsten af hvalarter i danske farvande. I dette foredrag vil han fortælle om delfinernes indtog i ”Hav-Danmark”. Vi skal høre om, hvad man ved om de fastboende øresvin i Thyborøn Kanal og ved Svendborg og om spækhuggeren, der strandede i år. Og vi skal have eksempler på nogle af de mere eksotiske delfinarter, der kun en sjælden gang imellem har vist sig. Desuden vil Carl Chr. Kinze give sit bud på, hvorfor Danmark er blevet sådan en delfinnation, og om vi i disse tider med klimaforandringer kan forvente, at flere delfiner bliver en fast del af vores dyreliv.   

Næbhvaler – eksotiske besøgende fra dybhavet
MORTEN TANGE OLSEN
Hvalforsker, genetiker, ph.d., lektor v. Globe Institute, Københavns Universitet, leder af Marine Mammal Group

De dybhavstilpassede næbhvaler, blandt hvilke man finder nogle af verdens dybest dykkende havpattedyr, er en af de mest ukendte pattedyrgrupper. I Danmark har vi inden for blot to år fået besøg af hele tre arter af denne mysterieomgærdede familie: Cuvier’s næbhval, almindelig næbhval og døgling. Alle tre næbhvaler strandede og omkom, så man kunne undersøge dem i detaljer, og en af Danmarks førende næbhvaleksperter Morten Tange Olsen skal berette om, hvad man lærte om de eksotiske besøgende. Morten har selv været med til at beskrive nye arter af næbhvaler ude i verden, og han skal også give et indblik i, hvordan sådan en proces foregår.

Marsvin i menneskets hav – er der plads til alle?
SIGNE SVEEGAARD
Ph.d., marinbiolog, seniorrådgiver v. Sektion for Havpattedyrforskning, Aarhus Universitet, ansvarlig for overvågning af marsvin i Danmark

Marsvinet er Danmarks mest talrige hvalart og den eneste, som vi aktivt moniterer her i landet. Men hvordan overvåger man egentligt en lille hval, der lever neddykket, ikke bliver inden for Danmarks grænser, og hvis tilstedeværelse påvirkes af alt fra undervandsstøj til skibe, fødemangel og bifangst? Signe Sveegaard har studeret marsvinets liv og færden i de sidste 18 år og står for den danske overvågning af marsvin. Til dette foredrag vil hun fortælle om arbejdet med marsvin, hvor hun ved brug af flytællinger og undervandslydoptagelser undersøger, hvordan det står til med marsvinene i danske farvande. Er der stadig plads til vores lille hval på trods af det voksende pres på vores havmiljø fra bl.a. råstofindvinding, havvindmøller og et intensivt fiskeri?

Hvordan virker naturens største hjerter?
PETER AGGER Læge, cand.med., ph.d., dr.med., lektor v. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
HENRIK LAURIDSEN Biolog, cand.scient., ph.d., lektor v. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Hvordan opstår et hjerteslag? Selv om videnskaben har interesseret sig for hjertets funktion i århundreder, har vi stadig ikke noget klart svar på dette spørgsmål. Forvirringen bliver total, når man undersøger de gigantiske hjerter fra de største dyr, der nogensinde har levet på Jorden: Hvalerne. Hvalhjertets grundlæggende anatomi er velkendt og væsentlig anderledes end menneskets. Set i lyset af, hvad vi mener at vide om menneskehjertet, burde hvalhjertet slet ikke fungere, men det gør det. Peter Agger og Henrik Lauridsen forener deres viden som henholdsvis læge og biolog, og har undersøgt hjerterne fra mange arter af hvaler strandet i Danmark igennem årene med moderne scanningsteknik i jagten på en forklaring på dette fænomen. Kan hvalhjerterne noget helt særligt, eller skal vi revidere vores opfattelse af, hvordan vores egne hjerter fungerer?


VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.

Arrangør

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Lokation

Chr. Hansen Auditoriet Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .