Hyldest til Per Nørgård 90 år / Afslutningskoncert NJORD 2022

Event aflyst

Hyldest til Per Nørgård 90 år / Afslutningskoncert NJORD 2022

Billetter fra DKK 150,00

Sted

Dato

22 jan 2022 kl. 19:30 - 21:30

Beskrivelse

NJORD åbner Per Nørgård-året med et festfyrværkeri. Sammen med nogle af Nørgårds tætteste samarbejdspartnere inviterer NJORD til en fejring af en af Danmarks største komponister nogensinde! 

Program
Scintillation (1993)
”gennem torne..” Harpekoncert nr. 2 (2003)
Menneskenes nat (Nuit des Hommes)(1996)

I 2022 kan komponisten Per Nørgård fejre 90-års fødselsdag! Nørgård er et fyrtårn i såvel dansk som internationalt musikliv, og en komponist, der om nogen har været nestor for de næste generationer. Afslutningskoncert på NJORD 2022 sætter fokus på værker af Nørgård opført og formidlet af hans tætte samarbejdspartnere. 

Nørgårds rummelige og nysgerrige personlighed er grundlaget for musik der, i hans egne ord, er ”bevidsthedsudvidelse ved fuld bevidsthed”. Aftenens tre værker er fra hans sene periode karakteriseret af en stor teknisk frihed, og åbenhed overfor alle udtryksmuligheder. Scintillation (1993) er et eminent eksempel på Per Nørgårds berømte arbejde med ”tonesøer”. Værket er en septet, opdelt i en strygetrio, en blæsertrio og et soloklaver. Scintillation (på dansk Funklen) referere til værkets myriader af tonepunkter, hvor instrumenternes højere registre kan associere til sværme af lysglimt, mens klaveret frembringer en kontrasterende overtonerig klang på de mørkeste strenge. 

Koncertens andet værk ”gennem torne..” Harpekoncert nr. 2 (2003), for harpesolist og stort ensemble, har taget sin titel fra den gamle hymne Maria gennem torne går, som slutter med linjen ”Da Maria bar sit barn gennem skoven / da blomstred’ roser frem mellem torne” og ligesom i sangen er værket opbygget som en dramatisk rejse, der slutter i en smuk opblomstring. Solisten er Tine Rehling, som værket er dedikeret til. Tine Rehling er en af de musikere, Nørgård har arbejdet tættest sammen med i de sidste 20 år og sammen har de udforsket og udvidet harpens klanglige potentiale. 

Det hele afsluttes spektakulært med en koncertant opførelse af kammeroperaen Menneskenes nat (Nuit des Hommes), for mezzosopran, tenor, fire strygere, perkussionist og elektronik. Nuit des Hommes var et nybrud, da den i 1996 så dagens lys, men har ikke været opført herhjemme siden år 2000. Den fortjener i den grad at blive genopdaget. 

Operaen foregår i tiden før, under og efter første verdenskrig, og følger parret Alice og Wilhelm. Gennem dem oplever vi, hvordan individets identitet skrælles væk og mennesket forvandles til et tandhjul i krigens maskine - Alice som nådesløs, chauvinistisk krigskorrespondent og Wilhelm i soldatens inhumane dobbeltrolle som offer og morder. 

De stærke kræfter bag aftenens realisering af Menneskenes nat er scenograf Jacob F. Schokking og perkussionist Gert Sørensen. Schokkings tekstforlæg og scene- og videoarbejde var afgørende for udviklingen af Nørgårds partitur, mens Gert Sørensen var en tæt samarbejdspartner omkring realiseringen af den elektroniske del af værket. 

Medvirkende
Harpe: Tine Rehling
Fløjte: Hélene Navasse

Klarinet: John Kruse
Horn: Thorbjørn Gram 
Klaver: Kristoffer Hyldig
Mezzosopran: Nana Bugge Rasmussen, 
Tenor: Adam Riis

Slagtøj: Gert Sørensen
Strygere: Novo String Quartet
Scenografi/visual: Jakob F. Shokking
Dirigent: Magnus Larsson, 

18.30 Talk
Musikere fortæller om deres samarbejder med Per Nørgård – en fejring af komponisten.

Vil du høre mere Per Nørgård? 
NJORDs hyldest til Nørgård strækker sig over hele festivalen. Sammen med flere af hans samarbejdspartnere fejrer vi Nørgård på late-night koncerterne d. 20.01 i DRs Koncerthus – Studio 2 med Esbjerg Ensemble og d. 21.01 i KoncertKirken med cellist Jakob Kullberg og jazz trommeslager Kresten Osgood.

***

Billede: Sketch af Per Nørgård, A. Richard Allen (2016)

NJORD 2022 er muliggjort med støtte fra og i samarbejde med: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond // A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal // Det Obelske Familiefold // Beckett-Fonden //William Demant Fonden // Solist Foreningen // Københavns Kommune // Nordisk Kulturfond // Knud Højgaards Fond // Augustinus Fonden // Statens Kunstfond // SNYK // SmartCrew // Nordatlantens Brygge // Cph Volunteers // DR P2 // Det Kongelige Danske Musikkonservatorium // Edition Wilhelm HansenProjektet er støttet af KODA Kultur // with support from KODA Culture.

Arrangør

NJORD er Københavns vinterfestival for ny, nordisk kunstmusik. NJORD samler komponister, musikere, visuelle kunstnere, digtere, instruktører i nordiske samarbejder og tværkunstneriske projekter.

NJORD finder sted fra den 3. - 4. september 2021

NJORD 2021 er muliggjort med støtte fra og i samarbejde med: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond // A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal // Augustinus Fonden // Beckett Fonden // Det Obelske Familiefond // Knud Højgaards Fond // Københavns Kommune // Politiken Fon­den //Solist­foreningen af 1921 // Statens Kunstfond // William Demant Fonden // Nordatlantens Brygge //  Cph Light Festival // Cph Volunteers // DR P2

Projektet er støttet af KODA Kultur // with support from KODA Culture.  

Lokation

Konservatoriets Koncertsal Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .