En hypokonder-billet giver adgang til alle tre Aftenkonsultationer i forårssæsonen 2026 med en helende rabat. Læs om de tre arrangementer herunder.

Aftenkonsultation: Jagten på din bedste alder

Kan vi holde alderdommen på afstand samtidig med, at vi bliver bedre til at acceptere den? Du bliver jo ikke yngre, for aldring er nu engang en uundgåelig del af livet. Men hvordan vi ældes, er individuelt, og både genetik, medicin og tilgang til livet og alderdommen spiller ind. Foråret 2026 byder på en række Aftenkonsultationer om, hvad der sker i kroppen, når vi bliver ældre, og hvad vi selv kan gøre for at blive yngre end vores biologiske alder. Fra moderne medicin og longevity over træning af krop og hjerne til overgangsalder og aldring som kulturelt fænomen.

Aftenkonsultation: Overgang

15. april kl. 19-21

Er jagten på evig ungdom so last year? Vi lever længere og længere, og vi indtager alderdommen med mere energi og appetit. Aldring er under forandring. For det at blive gammel er ikke i samme grad som tidligere en byrde. Denne Aftenkonsultation handler om alder som kulturelt fænomen og ”de nye gamle”, der lever livet fuldt ud, og om den for kvinder uundgåelige overgangsalder.

Hvem og hvad er ”de nye gamle”? De engagerer sig, er videnstørstige og oplevelseslystne og lever livet med stor energi. Aske Juul Lassen er lektor i etnologi og forsker i aldring set gennem hverdagsliv, videnskab, filosofi og populærkultur. Han undersøger, hvordan en hel generation er i gang med at ændre vores forestillinger om alderens betydning. Det er stadig nyt, at så mange bliver så gamle og samtidig er så raske og aktive. Vores billede af at være gammel forandrer sig med dem. Farvel til et forældet alderssyn og velkommen til et opgør, med den kulturelle betydning, vi tillægger alder. Denne aften fortæller han om de nye gamle. Og om, hvordan den samme generation der i 1960’erne og 1970’erne forandrede ungdommen, nu er ved at forandre alderdommen.

Inden halvdelen af befolkningen kan fornøje sig som ”de nye gamle” kommer overgangen. Med tørre slimhinder, ledsmerter, hedeture, hjernetåge og humørsvingninger. For mange kvinder er overgangsalderen, en udfordring. Udfordringerne som følger med de hormonelle ændringer i overgangsalderen, har nemlig længe været tabu og underbelyst. Maria Hybolt forsker i overgangsalderen, og hvordan den påvirker kvinders liv. Hun står bag et nyt, stort forskningsstudie, hvis resultater kom bag på selv hende. Hele 97% af kvinder i overgangsalderen oplever gener. Denne aften vil hun fortælle om studiets resultater, og hvordan kvinder i overgang kan udnytte den øgede fokus og viden til at komme bedst muligt gennem det hormonelle kaos.

Foredragsholdere:

Aske Juul Lassen, Ph.d og lektor i etnologi ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Maria Hybolt, Ph.d., Cand.scient. i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet.

Aftenkonsultation: Stærk krop, stærk hjerne, stærk aldring

28. april kl. 19-21

Vi bliver ældre og ældre. Udviklingen af moderne medicin, vores gener og forbedrede levevilkår spiller en væsentlig rolle. Men der er også ting vi selv kan gøre, for at holde både krop og hjerne stærke som årene går. Ny forskning har vist, hvor afgørende styrketræning og hjernegymnastik er for at sænke kroppens forfald og modarbejde bl.a. demens. Til denne aftenkonsultation skal vi lære om det bedste, vi selv kan gøre for at holde os stærke og friske længst muligt.

Hjernegymnastik er afgørende for sund aldring og er med til at holde demens for døren og i det hele taget holde os skarpe. Hjerneforsker og professor Kamilla Woznica Miskowiak er ekspert i kognitiv neuropsykiatri. Hun forsker i, hvordan hjernen kan regenereres og styrkes. Med sine forskningsresultater vil hun give et indblik i, hvordan vores hjerner udvikler sig, og hvordan vi gennem målrettet træning kan styrke vores hukommelse, koncentrationsevne og mentale sundhed – uanset alder.

Allerede i løbet af 30’erne begynder vi at miste muskelmasse. Først langsomt og siden hurtigere. Med alderen dør nemlig flere og flere af de nerveceller, der sender signal til muskelcellerne om, at de skal bevæge sig. Om træning ligefrem kan forhindre det, er uvist, men netop derfor er det vigtigt, at vi styrker dem, der er tilbage. Casper Søndenbroe forsker i, hvordan styrketræning påvirker kroppens aldringsprocesser. Han vil denne aften gøre os klogere på, hvad der sker med kroppen i takt med alderen, og hvad vi kan gøre for at give vores krop de bedste vilkår for en stærk alderdom.

Foredragsholdere:

Kamilla Woznica Miskowiak, Professor i Kognitiv Neuropsykiatri, Klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin og Professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Casper Søndenbroe, Postdoc i muskelfysiologi og aldring på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Aftenkonsultation: Yngre med årene

28. maj kl. 19-21

Kan man ældes langsommere, end tiden der går? I 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gennemsnitslevealderen omkring 40-50 år. Det var blandt andet infektionssygdomme, der slog mennesker ihjel. Siden dengang har vi gennemgået en revolution af vores hygiejne-, sygdoms- og kropsforståelse. Denne Aftenkonsultation handler om, hvad der gennem tiden har spillet ind for vores levealder, om moderne medicin og longevity, og hvordan vi ved hjælp af nye teknologier og behandlinger kan få et længere liv ved at udskyde de sygdomme, der følger med alderdommen. Kom og bliv klogere på, hvordan du bliver yngre med årene.

Gennemsnitsalderen bare stiger og stiger. Det helt store spring kom, da man i midten af 1800-tallet for alvor begyndte at forstå bakterier og hygiejnes betydning for sygdomssmitte. Det næste kvantespring fulgte i midten af 1900-tallet, med introduktionen af penicillin. Forståelsen af krop, sygdom og det omgivende miljø, gør sammen med den konstante udvikling af ny medicin, at vi lever længere. Denne aften vil lektor Adam Bencard, gøre os klogere på aldringens historie. Hvad betyder udviklingen af forståelsen af menneskets fysiologi, professionaliseringen af sygehusvæsenet og moderne medicin for vores aldring. Og fortsætter udviklingen med samme hastighed?

Jesper Eugen-Olsen ældes med 0,9 år pr. år, men han vil gerne ned på 0,8, så der skal skrues lidt på nogle knapper. Han forsker i forståelsen af kroppens aldringsprocesser. Det var et af de helt store videnskabelige gennembrud, da Jesper Eugen-Olsen og hans forskningsgruppe opdagede et protein i kroppen, der kan forudsige, om vi bliver syge i fremtiden. De udviklede en test af dette og kan på den måde følge, om der skal lidt flere gulerødder og træning til for at holde kroppen på ret kurs, eller om der er plads til en ekstra cigaret og en kage. Denne aften vil han fortælle om, hvordan man kan få kroppen til at sladre om, hvordan den egentlig har det, og hvad det betyder for vores levetid. Jesper Eugen-Olsens opdagelse giver adgang til viden, der ellers har være skjult for os. Vi kan se ind i kroppen og ud i fremtiden.

Foredragsholdere

Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora, Medicinsk Museion, Københavns Universitet

Jesper Eugen-Olsen, PhD. CSO i ViroGates og seniorforsker på Kardiologisk afdeling, Herlev hospital