I gang med Arduino - inklusiv projekt :)

25 jun 2018 kl. 18:00 - 21:00

FabLab Nordvest, C/O HKI, 2400 København


På dette kursus kommer du i gang med at bruge Arduino-platformen, som kan få sensorer, motorer, knapper, lys og meget andet til at fungere sammen.

Arduino er billigt at komme i gang med og kan bruges i et utal af forskellige projekter. Du kan læse mere om Arduino her - http://iftek.dk/processtyring-i-teknologi-grundlae...

På kurset starter vi helt fra 0, så du behøver ikke at have erfaring med elektronik eller programmering.

Indhold i kurset:

- Eksempler på hvad man kan med Arduino

- Præsentation og gennemgang af Arduino-boardet

- Præsentation af ofte brugte komponenter, som for eksempel sensorer og aktuatorer

- Sådan kommer du fra kode til handling

Derefter er der øvelser i Arduino på din egen computer, hvor du blandt andet får en LED til at blinke, styrer en motor og integrerer et eksternt ur-modul, der kan holde styr på tid og dato.

Til sidst bruger du dine nyerhvervede Arduino-kundskaber til at lave en “Er det fredag?”-boks, der viser dig, om det er fredag, når man trykker på en knap. Du kan få boksen med hjem for 75,-.

Hvis du gerne vil fortsætte med at arbejde med Arduino efter kurset kan du for 300,- kroner købe et stort Arduino-sæt med et board og mange sensorer og andre komponenter.

Du skal selv sørge for at medbringe en computer - resten sørger vi for.

Pris:

250,- for medlemmer af Fablab Nordvest

350,- for ikke-medlemmer

Du kan skrive til sofus@addington.dk, hvis du har spørgsmål til kurset.

Underviserne:

--- Christine ---

Kandidatstuderende på DTU, Elektroteknologi.

I forbindelse med sit studie på DTU, har Christine brugt Arduino til at bygge elektroniske prototyper. Derudover bruger Christine Arduino som et håndgribeligt middel til at lære andre programmeringssprog som en del af hendes job hos IBM.

--- Sofus ---

Kandidatstuderende på DTU, Design & Innovation.

Udover at have arbejdet med Arduino i forbindelse med sit studie på DTU, har Sofus arbejdet som hjælpelærer på DTU siden 2015, hvor han blandt andet har undervist i prototyping med Arduino.

Medlem af Fablab Nordvest

Salg lukket


Ikke medlem af Fablab Nordvest

Salg lukket