Ida Wenøe & The Silver Cords

29 apr 2022 kl. 21:00 - 23:00
Billetter DKK 100,00
Billetter DKK 100,00

Modtager af DMA for ’Årets Danske Rootsnavn 2021’

Ida Wenøe har over de seneste fem år, gennem hundredevis af livekoncerter over hele Europa og Nordamerika, opbygget et ry som en fremragende live-performer, sanger og sangskriver indenfor genren Nordic Folk Noir. Hun har skabt sit helt eget univers ved at sammenblande amerikanske forbilleder som Nick Drake, Sufjan Stevens og Leonard Cohen med sine danske rødder fra Carl Nielsen til Sebastian.

Ida Wenøe startede sin musikalske karriere som frontfigur i folk-trioen Boho Dancer som fik succes i Danmark efter de vandt DR Karrierekanonen i 2011. I 2014 gik hun solo og udgav i 2015 debutalbummet ’Time of Ghosts’, der blev fulgt op af albummet  ’The Things We Don´t Know Yet’ i 2019. Begge albums fik virkelig flotte anmeldelser, særligt i England, hvor hun har turneret 5 gange indtil nu.

Coronakrisen slog et hul i den videre planlægning, men Ida Wenøe udgav i august 2020 singlen "One Step", som hun selv indspillede og fik mixet af den Grammy vindende amerikanske producer Tucker Martine (REM, Suffjan Stevens, Decembrists). Singlen fik airplay på både P6 Beat, BBC 6 Music og en lang række mindre stationer.

Vinteren 2021 bød på et nyt samarbejde med den svenske producer Tobias Fröberg, som bla. har produceret nogle af Wenøes yndlingsplader med norske Ane Brun, og den 21. maj udkom singlen "Echoes" - igen til virkelig flotte omtaler i Danmark, England og Tyskland og landsdækkende airplay på både BBC 6 Music og DR.

“If we needed a powerful isolation hymn, this is it. And Ida Wenøe proves once again, that she is the queen of acoustic noir music.” (Good because Danish, 2021)

“This really is a powerful single, instantly contemporary sounding but also so classic – calling to mind some of the best vintage sounds I miss in the music of today. What’s not to love? Exceptionally well-crafted as always…hold on to tour seat.” Folk Radio UK (2021)

Med de to nye singler har hun taget de første skridt i arbejdet med sit 3. album, som forventes udgivet i starten af 2022.

Døre kl. 20.00

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke