Infomøde om Flygtningejob-Stevns

eventet sluttede

Infomøde om Flygtningejob-Stevns

Billetter fra Gratis

Sted

Dato

02 jun 2016 kl. 18:00 - 19:00

Beskrivelse

Har du svært ved at finde god arbejdskraft? Flygtningejob-Stevns inviterer i samarbejde med Stevns Erhvervsråd til gratis informationsmøde om at få flygtninge i arbejde d. 2. juni kl. 18-19 i Tinghuset.

Flere virksomheder i Stevns og omegn oplever, at det kan være svært at finde og fastholde arbejdskraft. Frivilligorganisationen Flygtningejob-Stevns har med succes skaffet arbejdskraft til virksomheder i kommunen i form af flygtninge, der gennem praktik og løntilskud prøver kræfter med det danske arbejdsmarked.

Flygtningejob-Stevns etablerer kontakten mellem de flygtninge, der ønsker at komme i job, og virksomheder i kommunen, der mangler medarbejdere. Som virksomhed har du mulighed for at få medarbejderen i praktik eller løntilskud, og du er ikke forpligtet til at fastansætte nogen. Begge ordninger er billige for virksomheden, da virksomheden ikke betaler praktikantens løn, og får et tilskud til medarbejderens løn i en løntilskudsordning. Således kan man i en længere periode oplære og se sin nye medarbejder an, uden at det koster virksomheden mange penge.

”Flygtningene er meget motiverede for at blive en del af det danske arbejdsmarked, selv hvis ikke de kan blive fastansat efter endt praktik eller løntilskud, så betyder det stadig meget at have erfaring fra danske arbejdspladser,” fortæller Carl Peter Lauridsen fra Flygtningejob-Stevns.

Til informationsmødet fortæller to virksomheder om deres oplevelser og erfaringer med at have flygtninge på deres arbejdsplads. Du kan også møde de to flygtninge, Nawaf Barazi fra Syrien og Habtay Tekeste fra Eritrea, der begge er i løntilskud. De vil give et indblik i deres motivation for at arbejde på en dansk arbejdsplads. Desuden vil Jørgen Hinderfelt fra Jobcenteret fortælle om, hvilke regler og muligheder der er for at tage flygtninge i praktik og løntilskud.

Vil du høre mere om Flygtningejob-Stevns og dine muligheder for at få flygtninge i din virksomhed, så tilmeld dig det gratis informationsmøde d. 2. juni kl. 18-19 i Tinghuset.

Program

  • Velkommen v/Borgmester Mogens Haugaard Nielsen
  • Velkommen og præsentation af Flygtningejob-Stevns v/Jørn Seierø
  • Erfaringer fra en arbejdsplads v/Jens Rolighed fra Rødvig Skibs- og Bådebyggeri
  • Fra Shippingmand i Syrien til arbejdsmand i Rødvig v/Nawaf Barazi
  • Video
  • Erfaringer fra en arbejdsplads v/Landmand Carl Skou
  • Om arbejdsglæde v/ Habtay Tekeste
  • Regler og muligheder for at få en flygtning i arbejde v/Jørgen Hinderfelt fra Jobcenter Stevns

Gratis tilmelding

Arrangementet foregår d. 2. juni kl. 18-19 i Tinghuset, Algade 8 i Store Heddinge.
Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig her på siden eller via kommunikationskonsulent Andrea Marchsteiner på tlf. 24 76 40 01 eller andrea@stevnserhvervsraad.dk.

Lokation

Tinghuset, Algade 8, 4660 Store Heddinge

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .