Instruktørtalk: Kunsten at fange Anna Ancher på film
Om talken
Se eller gense Anna Ancher - kunsten at fange en solstråle og mød instruktør Thomas Roger Henrichsen og producent Lars Rønnow Torp.
Bliv klogere på en af de mest betydningsfulde kvindelige kunstner i dansk kunsthistorie og læn dig tilbage, når vi sammen tager på en filmisk rejse ind i Anna Anchers liv og kunstneriske virke.
Roger og Torp giver et indblik i, hvordan det er at omsætte Anna Ancher til film. Hvilke historier er vigtige at fortælle, og hvordan vælger man til og fra?
Efter filmvisning og talk vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Roger og Torp.
Godt at vide
Arrangement er inkluderet i entrébilletten eller med SMK Årskort, men kræver billet.
Arrangementet er en del af SMK Onsdag og støttet af Bikubenfonden.
Arrangementet foregår i SMK's auditorie.
Om SMK Onsdag
Hver onsdag holder vi åbent til kl. 20. Du kan tage med på en art talk og opleve SMK’s udstillinger om aftenen. Og så byder vi altid på en særlig overraskelse i form af eksempelvis koncertomvisninger, ballet og workshops.
Om udstillingen
"I hendes malerier fandtes noget som ingen af os andre ejede i samme grad, en stille hengivenhed til opgaven og en kolorit som var så mættet og saftig at man nød den som moden frugt.”
Sådan skriver den svenske maler Oscar Björck i sine mindeord om den danske maler Anna Ancher (1859-1935).
Kom helt tæt på en kunstner, der var meget mere moderne end hendes samtid indså, når vi til foråret inviterer til et nyt blik på Anna Ancher.
Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer.
Flere oplevelser?
I anledning af forårets store hovedudstilling Anna Ancher inviterer vi til omvisninger, koncerter og meget mere.
Bikubenfonden støtter eksperimenterende formidling
Topfoto: Thomas Roger Henrichsen
Instruktørtalk: Kunsten at fange Anna Ancher på film
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke