spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Intelligent Mersalg - Med Leon Birdi

Afholdt event

Intelligent Mersalg - Med Leon Birdi

Fra DKK 2.400,00

Sted

Dato

31 jan 2018 kl. 09:00 - 17:00

Beskrivelse

Mersalg der virker - med Leon Birdi.

Hver gang du sælger tjener du penge. Når året er omme har du sikkert et overskud - men du kan booste det overskud gevaldigt ved at arbejde med intelligent mersalg.

Hvad ville der ske, hvis din omsætning steg med bare fem procent?

Hvor mange kunder ville købe mere, hvis du inspirerede dem?

Hvad vil der ske med din kundeservice, hvis du rådgiver dine kunder mere?


Ikke som på benzintanken, please!

Nej, naturligvis ikke. Dette kursus er mere effektivt end: "Skal du ha' to Marsbar for tyve kroner?"

Dette kursus lærer dig at arbejde med intelligent mersalg - som inspirerer dine kunder. Du lærer at være en ikke-robot når du mersælger. Du lærer, at tilføre værdi og gode kundeoplevelser - ikke at kyle varer over disken.

Modellen virker på benzintanken - men min model er langt bedre, fordi den kræver at sælger analyserer og tænker. Det giver mere salg - og reel rådgivning for kunden.

Du skal bare sælge 2-3% mere...

To-tre procent højere omsætning er ikke umuligt. Det er 103 kroner hvor det før var 100.

Det er en serviceaftale til hver femte kunde - i stedet for næsten ingen serviceaftaler.

Det er en stor øl hver tiende gang - i stedet for en lille øl hver gang.

Det er den store model til hver tredje kunde - i stedet for den almindelige til alle.

Forskellen på tre procent eller nul? Et spørgsmål der inspirerer...

...men de fleste af mine kunder finder langt mere. De finder fem procent:

Fem procent er en formue!

Vidste du, at en omsætningsvækst på fem procent kan betyde at din bundlinje vokser med 50% eller mere? Har du regnet på, hvor lidt dine omkostninger øges, når salget stiger fem procent?

Og hvor meget af de fem procent der ender direkte på bundlinjen?

Det har jeg gennem mange års studier af mine kunders udbytte - og du vil blive overrasket over værdien i dit firma.


Ikke-robot?

Mersalg skal komme kunden til gode - ikke kun dig. Derfor skal det være intelligent og værdiskabende. Ikke en robotstemme...

På dette kursus i mersalg lærer du at balancere. Du lærer, at mersalg ikke er noget der skal gøres for din skyld. Det skal gøres for kundens og din skyld. Det betyder, at jeg ikke lærer dig smarte mersalgsteknikker som skræmmer kunden væk. Jeg lærer dig at gennemføre intelligent, værdiskabende mersalg som er baseret på rådgivning.

Det betyder, at dit mersalg både giver kunden den bedste oplevelse og det bedste produkt - samtidig med at du øger din omsætning.

Jeg kalder metoden "intelligent mersalg" fordi du ikke bare lirer et spørgsmål af.

Du rådgiver din kunde.

Du inspirerer.

Du udfordrer.

Det giver glade kunder. Det giver fem procent mere i omsætning. Og effekten på din bundlinje er markant.


Udregn dit potentiale.

Når du skal sælge mere, skal det ske systematisk. Derfor lærer jeg dig at lave enkle beregninger, der viser din virksomheds mersalgspotentiale.

Du kommer til at gennemgå dine muligheder ret præcist - og resultatet vil motivere dig til at komme i gang når du kommer retur.

Vi ser blandt andet på:

Hvilke produkter kan vi sælge flere af?

I hvilke situationer kan vi sælge dem?

Hvor mange køber dem allerede?

Hvor mange kunne vi sælge, hvis vi fik spurgt?

Hvad er den samlede værdi?

Mersalg skal planlægges

Som du kan se, går vi systematisk til værks. Vi udregner mersalgspotentialet i hver afdeling. Vi estimerer hvor mange indsatser I kan gøre - og hvad effekten vil være.

Det betyder, at du kommer hjem med et perfekt og ret nøjagtigt mersalgsark med to vigtige informationer:

  • Hvad kan vi sælge mere af - og hvad kommer vi til at tjene på det?
  • Hvor mange indsatser skal vi gøre hver dag?

Det er den slags viden, der gør at mit kursus virker. Her er ingen gætværk og smarte vendinger. Til gengæld er her gennemsigtighed og konkrete værktøjer.

Jeg garanterer dig to ting:

1. Du bliver overrasket over hvor meget du kan sælge ekstra

2. Du lærer at gøre det!


Det lærer du:

På dette gennemprøvede og effektive kursus i mersalg, lærer jeg dig tre ting som med sikkerhed vil øge din omsætning hurtigt:

1. At identificere mersalgsmuligheder i relevante afdelinger

2. At planlægge mersalget, så det bliver gjort

3. At få det sagt til kunderne!

Punkt tre er det sværeste, siger mine kunder. Det behøver det slet ikke være. På dette kursus lærer jeg dig præcis hvordan du kan formulere mersalget. Du lærer at time det, så kunden finder det relevant.

Endelig lærer du, præcis hvordan du kan kommunikere mersalg, så kunden opfatter det som god rådgivning.

Du lærer ikke at svindle og platte. Du lærer sådan set bare sund fornuft, som mine kunder har tjent kæmpe summer på at indføre.

En af mine kunder tjener over DKK 10.000.000 EKSTRA om året. På syvende år. Kun på at gennemføre mersalg som jeg har lært dem. Ti millioner kroner - ekstra. Det er ikke tosset. Du kan også opnå en kæmpestor værdi for din bundlinje med de samme principper.

Dit udbytte er nemlig, at du kommer hjem med helt konkrete værktøjer som du kan bruge med det samme. Mine kunder plejer at kunne måle effekten dagen efter. Ja, dagen efter... Mit gæt er, at du vil tjene kurset hjem inden der er gået en uge. Måske allerede efter en dag.

Hør hvad en af mine kunder fortæller om præcis dette kursus:

Det virker - siger kunderne:

"De første fire måneder tjente vi DKK 1,2 mio. mere end vi ellers ville have gjort. I år har vi, som direkte følge af vort samarbejde med Leon Birdi og hans team opnået en merindtjening på DKK 4 mio. Det er vel at mærke DB kroner – ikke omsætning"

Henriette Kibsgaard
Salgsdirektør, DGI-Byen


Meld dig til årets bedste mersalgskursus!

Du kender ham som Danmarks mest lyttede salgspodcaster.

Måske du også læser hans blog om salg?

Nu kan du møde ham - og få lært at sælge lidt mere.

Leon Birdi er manden der virkelig kan sit kram. Han er ikke entertainer - for hans fokus er at lære dig at sælge mere - og det kræver mere end vitser og provokationer...


Kursusprogram

På kursusdagen lærer du:

  • At identificere dine mersalgsmuligheder i hele virksomheden
  • At vurdere værdien i kroner og øre
  • At planlægge mersalget, så det kommer til at ske
  • At sige det rette - og at skrive det rette - så kunderne faktisk køber mere
  • At planlægge og måle mersalget

Hvem er jeg?

Jeg er sælger. Træner. Motivator. Grundig. Konkret. No-bullshit-mand. Jeg har arbejdet med salg siden jeg var 20 år og har både været sælger, salgschef og konsulent.

Jeg har solgt computere, tøj, vin og biler og har helt styr på hvordan du kan booste dit salg.

Jeg er ikke et talende jakkesæt - mit sprog er konkret, forståeligt og jeg har fokus på din bundlinje. Kort sagt: Du får valuta for pengene - og du kommer hjem med konkrete ideer der vil øge din omsætning.

Jeg har selv været der hvor du er. Jeg har selv arbejdet mig op, fra at have den gode ide, til at sælge nok til at leve et godt liv. Jeg ved hvad der skal til for at du får succes med dit opsøgende salg - og jeg kan formidle min viden på en levende og effektiv måde.


Hvad får jeg ud af det?

  1. Lidt højere omsætning.
  2. Markant forbedret bundlinje.
  3. Ikke mere - ikke mindre.

Hvad så når hverdagen rammer mig?

Godt spørgsmål! Det værste ved kurser er, at de kun virker, hvis du bruger det du lærer. Det ved jeg alt om - og derfor kommer du hjem med konkrete planer, konkrete sætninger og måleværktøjer - så er der ingen ubesvarede spørgsmål. Du kan med andre ord starte mersalget med det samme.


Materialet

På kursusdagen får du en lille folder med det vigtigste kursusmateriale. I folderen finder du både skemaet til udregning af dit mersalgspotentiale og en række tips til at komme i gang med mersalget. Og du får en gratis bog om mersalg:

Gratis bog om mersalg!

Ja, du får ikke bare en kursusdag. Du får faktisk også bogen "Sellmore" som er en ebog kun om mersalg (værdi DKK 199,00)

Bogen er din til evig tid - og øger værdien af kursusdagen, fordi du altid kan gå tilbage og få inspiration.

Er det noget for mig?

Hvis du kan sige "ja" til følgende spørgsmål - så er det noget for dig:

"Jeg har daglig kundekontakt - enten i firma eller butik"

"Jeg mailer, ringer eller møder kunderne personligt"

"Jeg ved, at vi kunne sælge flere varer - eller dyrere"

"Hvis vi planlagde mersalget, kunne vi godt øge vores salg med 2-3 procent"

"Der er varer vores kunder ikke køber - fordi de ikke ved, at vi kan levere dem"


Kan jeg tage en ven med?

Ja - du må meget gerne invitere venner og kolleger. Alle er velkomne!

Er der luksus-frokostbuffet og champagne?

Nix. Det er vigtigt at du lærer noget - og at vi holder din investering på et fornuftigt leje. Derfor får du kaffe, vand og frugt om formiddagen.

Til frokost får du en god sandwich og en sodavand.

Om eftermiddagen kage og kaffe.

Du får naturligvis tid til at netværke :-)


Er der grupperabat?

Ja! Hvis I er fem eller flere fra samme virksomhed, så send mig en mail på leon@birdi.dk for at få en lidt skarpere gruppepris :-)


Hvor foregår det?

Centralt, sæføli. Jeg har lejet et dejligt stort lokale lige ved Københavns Hovedbanegård, så du kan tage toget og gå til kursuslokalet på tre minutter.

Kommer du fra Jylland eller Fyn? Intet problem - toget går lige til døren.

I bil? Perfekt - DGI Byen har masser af p-pladser i lukket garage.


Glæd dig til en dag der gør dig mere effektiv. Meld dig til før det er for sent. Vi ses :-)

Arrangør

Lokation

DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .