Log ind / Opret

Intensivt tegnekursus i foråret - uge 16, 17 og 18

20 apr 2018 kl. 12:00 - 06 maj 2018 kl. 14:00

Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K


Intensivt tegnekursus i foråret lær at se på en ny måde

Med udgangspunkt i Charles Bargues litografier får du en indføring i klassisk tegning, sådan som det blev lært på akademierne tilbage i 1800tallet. Naturalistisk tegning handler ikke om fotografisk realisme. Det klassiske råd er at tænke i store helheder i stedet for i detaljer. Tegn former, ikke ting men tænk abstrakt.

Første del af kurset har fokus på teknik og komposition. I anden del arbejder vi med figurtegning, lys og skygge. I tredje del tegner vi portræt. Vi bruger Thorvaldsens skulpturer og museets smukke rum som inspiration.

Kurset er for alle, som kan lide at tegne.

Underviser er Anne Louise Blicher, som er uddannet i klassisk tegning og maleri fra Florence Academy of Art samt i grafik fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm.

Medbring selv følgende materialer: 4 blyanter 2h, f, hb, 2b, et kentgummi (blødt viskelæder) samt en tegneblok - gerne A3 format og 180 g - evt Canson.

Pris og tilmelding

Undervisningen løber over 3 weekender: fredage (kl. 12-16), lørdage (kl. 10-14), søndage (kl. 10-14) med start efter påske i ugerne 16, 17 og 18 2018.

Det koster 1.295 kr. + gebyr at deltage i hele undervisningsforløbet. Kursisterne får et adgangskort til museet, der er gyldigt i kursusperioden. Du skal være minimum 14 år for at deltage i kurset.

Tilmelding er bindende, og det betyder, at kurset ikke refunderes, når først det er begyndt.

Intensivt tegnekursus

DKK 1.295,00 + DKK 61,58 gebyr