Intim klarsyn - En aften i selskab med ånderne (Frederiksberg)

02 dec 2020 kl. 19:30 - 21:30

En intim aften med viden, forståelse & budskaber fra åndernes verden med clairvoyant medie Sebbastian Lorantius.

Denne aften ønsker vi, at give dig indsigt i den naturlighed det er, at have kontakt til det åndelige, og ikke for at overbevise nogen om noget. Det er vigtigt at du kommer med åbenhed og er indstillet på at bidrage med god energi til en fælleskabsfølelse, for at alle får den bedst mulige oplevelse i selskab med ånderne. 

Der vil være en introduktion af den åndelige verden, clairvoyance og afdødekontakt, hvorefter der vil være demonstration af de to sidstnævnte kompetencer, hvor du vil kunne opleve flere forskellige måder at arbejde som clairvoyant medie på. Dette betyder at flere blandt publikum vil modtage et budskab fra en kær afdød eller måske modtage en clairvoyant besked. Der vil ligeledes være mulighed for at stille spørgsmål. 

  • Ikke alle får budskaber, og du kan derved ikke forvente at få svar eller at høre fra bestemte afdøde.
  • Åbenhed blandt publikum er en nødvendighed, hvilket bidrager til et godt flow og en høj energi aftenen igennem.  
  • Aktiv deltagelse er en forudsætning for deltagelsen, specielt hvis du vil modtage et budskab. Dette betyder, at kommer der en beskrivelse af en afdød eller et clairvoyant budskab, som du kan relatere til, så skal du reagere klart og tydeligt, så flowet under aftenen opretholdes. 
  • Det er vigtigt, du er åben for input, der måtte komme under aftenen og som kan have indflydelse på aftenens energi, deriblandt øvelser som fx. meditation. 

Arrangementet er en "intim aften", således at der maksimalt vil være 50 deltagere denne aften. 
Arrangementet foregår på Frederiksberg onsdag d. 2 december 2020, og starter kl. 19.30 og slutter cirka kl. 21.30. 
Dørene åbnes en halv time før, og det er unummererede pladser.
Billetpris: 185 kr. pr. person. + gebyr. (Køb af billet i dør, såfremt der ikke er udsolgt: 220 kr.) 


RETNINGSLINJER FOR DELTAGELSE 
(OBS! - Overtrædelse af nedenstående retningslinjer kan medføre bortvisning, da disse er til for, at alle kan få en energifuld aften og opnå den bedst mulige kontakt) 

  • Børn under 15 kan ikke deltage. Dette gælder naturligvis også små børn/babyer.
  • iPad, kameraer og mobiler skal holdes slukket under hele aftenen. 
  • Lydoptagelse, videofilmning eller billeder er ikke tilladt under aftenen, uden foregående tilladelse, da Lorantius Life Spiritualist har ophavsretten til aftenen og dens indhold. 
  • Indtagelse af alkohol må ikke ske før eller under aftenen. 
  • Møder man op påvirket af stoffer, alkohol eller i stærk psykisk ubalance, kan man ikke deltage. 
  • Ved udeblivelse eller ankomst efter dørene/indgangen lukkes, refunderes købte billetter ikke, da man optager plads, andre kunne have haft glæde af. 
  • Købte billetter refunderes ikke. Du er velkommen til at videresælge udenom Arrangøren. 

- Alle forbehold vedr. COVID-19 / Corona-virus vil tages seriøst, ligeledes vil håndsprit være tilgængeligt på stedet. Såfremt du har de mindste symptomer på sygdom eller på virussen eller er i karantæne grundet mistanke om smitte, bedes du blive hjemme, således at vi mindsker smittespredning.


Sebbastian Lorantius er et af landets yngste praktiserende clairvoyante medier. Mange har måske oplevet Sebbastians arbejde som kanal for ånderne via tv-programmerne “Fornemmelse for mord” & “Nærkontakt”, men han er også anerkendt for sit arbejde med private sessions samt sine klarsynsaftener landet over, og som underviser på workshops & uddannelse, samt forfatteren bag bogen “Den spirituelle verden”. I sit arbejde er han anerkendt for sin indlevelsesevne, skarphed, humor og empati, med 10 års erfaring som ambassadør for den åndelige verden. 
Læs mere på www.SebbastianLorantius.dk 


OBS! Ved fejlkøb på over én billet, ved gensendelse af billet via mail eller lignende, tages der et håndteringsgebyr på 15 kr., da der vil blive brugt tid på dette, som kunne bruges andetsteds.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke