

Intimkoncert i kolonihaven med Emerald Green
I fortællende nærvær med et touch af kabaret inviterer Emerald Greene lytterne ind i sine sange på skiftevis dansk og engelsk. Omdrejningspunktet er fjerne og nære relationer, også relationen til sig selv. Øjeblikke af glæde, undren og smerte er fanget og rammet ind i eftertænksomme historier med humoristiske detaljer. Hendes værk afslører en dyb kærlighed til livet, mennesker, ordleg og fortællinger såvel som en forkærlighed for melodier med en "blå" tone.
Emerald Greene udgav sin første EP, "Awakening", i januar 2019, co-arrangeret og produceret af Troels Alsted. Samarbejdet fortsætter i 2020 med forventet udgivelse af singlen "Hormonstyret kædedans (en vovet vise fra de sydlige regioner)" sidst på året.
(Varighed: to sæt af ca. 45 minutter med en indlagt pause efter værtens forgodtbefindende)
Jeg serverer kaffe, kage og chips. Medbring 30 kr, egne drikkevarer og godt humør, samt tøj til vejret da vi er udendørs. Der vil være sæbe, håndsprit, handsker.
Intimkoncert i kolonihaven med Emerald Green
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke